Advokat: Eik skulle være afviklet i 2009
Det var Finanstilsynet, der i september 2010 opdagede, hvor slemt det stod til i Eik Bank.
Men den tidligere ledelse i Eik Bank Danmark burde allerede i forbindelse med udarbejdelsen af halvårsregnskabet i juni 2009 have erkendt, at banken var på sammenbruddets rand.
Det skriver advokat Carsten Fode i sin undersøgelse af forholdene i den nu krakkede bank offentliggjort torsdag formiddag.
"Det er min vurdering, at det burde have stået bankens tidligere ledelse klart, at en fortsættelse af bankens virksomhed efter den 30. juni 2009 var drift af en bank, der ikke opfyldte solvenskravet i FIL (loven om finansiel virksomhed, red.), og at en fortsættelse af virksomheden måtte antages at kunne føre til yderligere tab for banken og bankens kreditorer," skriver Carsten Fode i redegørelsen.
Ekstra nedskrivninger for 800 mio.
Han vurderer, at det aflagte halvårsregnskab ikke var retvisende, idet Eik Bank Danmark burde have foretaget yderligere nedskrivninger på udlån for minimum 800 mio. kr.
Det ville have medført, at Eik Bank Danmark ikke havde opfyldt det lovpligtige solvenskrav.
"Herefter ville der - medmindre bankens kapital kunne have været retableret - have været iværksat en afvikling af banken i henhold til lov om finansiel stabilitet," skriver Carsten Fode.
Eik-top risikerer milliardkrav
Eik-ledelse anklages for ulovlige transaktioner
Relaterede artikler:
Deloitte: Det bygger på en misforståelse
For abonnenter