Danske Bank-bestyrelsen med Eivind Kolding i spidsen risikerer at stå tilbage med tusindvis af medarbejdere med seriøst ømme nakkemuskler, fordi de helt frem til den 1. januar 2013 skal dreje hovedet forgæves for at få øje på en ordførende direktør i banken.

Det langvarige ledelsesvakuum kan opstå, hvis Danske Bank-bestyrelsen kommer frem til den beslutning, at den bedste kandidat til jobbet er en profil fra en anden bank eller finanskoncern, som i sin kontrakt har en konkurrenceklausul. Konkret betyder en konkurrenceklausul i en topleder-kontrakt typisk, at man ”sendes på græs” i en periode, indtil man kan tiltræde i et nyt job. Med andre ord kan en virksomhed tvinge Danske Banks potentielle topkandidat til jobbet til at gå ”hjemme i haven” i 12 måneder efter opsigelsen, hvis vedkommende er omfattet af en konkurrenceklausul.

En slags karantæne

Den banale årsag er, at man ikke ønsker at vedkommende trækker fortrolig viden og kunderelationer med sig over i det nye job, hvorfor man sender vedkommende  i en slags karantæne i en på forhånd fastlagt tidsperiode, som typisk er 12 måneder.

Et frisk eksempel på en kandidat der blev ”sendt på græs” er Per Klitgaard, der i dag pudsigt nok er adm. direktør i Danske Bank-ejede Danica Pension. Han blev hentet hos konkurrenten SEB Pension i starten af 2011, men fik først lov til at tiltræde i sit nye job den 1. oktober. Og den dato blev først fastsat efter lange forhandlinger mellem de to parter, så der var en lang periode, hvor medarbejderne i Danica Pension ikke vidste, hvornår deres nye topchef kunne tiltræde.

Et andet eksempel stammer sjovt nok også fra en kandidat med relation til Danske Bank, da Nykredit hentede Karsten Knudsen på Holmens Kanal. Her var der et langvarigt forhandlingsforløb med en hær af advokater indblandet, inden Karsten Knudsen efter næsten halvandet års ”havearbejde” fik lov til at starte hos Nykredit den 1. januar 2004.

Med henblik på at respektere den

Stephen Bruyant-Langer, senior partner hos Korn/Ferry International, der er en af verdens førende rekrutteringsvirksomheder på globalt niveau, når det gælder topleder- og bestyrelses-search, siger til FinansWatch, at man altid skal huske på, at hvis man som kandidat har underskrevet en konkurrenceklausul, når man tiltræder,” så er det med henblik på at respektere den, når den eventualitet opstår,” siger han.

Stephen Bruyant-Langer understreger, at han udtaler sig helt generelt om konkurrenceklausuler og ikke om den igangværende søgeproces efter en afløser til Peter Straarup i Danske Bank.

”I den finansielle sektor er der en tendens til, at konkurrenceklausuler bliver respekteret. Specielt hvis det er et skifte til en stor konkurrent, så vil den oftest blive opretholdt,” siger Stephen Bruyant-Langer til FinansWatch.

Skal kompenseres økonomisk

Han forklarer, at for at en konkurrenceklausul skal være gyldig, så skal arbejdsgiveren kompensere for den. ”For at opretholde den, altså konkurrenceklausulen, så er det et krav, at medarbejderen bliver kompenseret i den periode, hvor vedkommende bliver ”sendt på græs”, altså den periode mellem de to job, hvor man skal gå derhjemme og ikke har en daglig arbejdsdag hverken i det gamle eller det nye job,” siger Stephen Bruyant-Langer og tilføjer, at det altid er en forhandlingssituation, når man skal vurdere, om en konkurrenceklausul skal udløses eller ej.

”Og her er økonomi et forhandlingsmiddel, altså at man kan fritages fra en klausul, hvis den tidligere arbejdsgiver kompenseres på økonomisk vis,” siger han.

Moralens årti

Stephen Bruyant-Langer siger, at helt generelt så er konkurrenceklausulerne ofte en del af kontrakter, fordi man ønsker at beskytte kunderelationer og sikre, at disse ikke flytter med den chef, der skifter til en anden virksomhed.

”Men i praksis handler det meget om det enkelte menneskes dømmekraft og moral. At man selv respekterer det tidligere ansættelsesforhold man har haft, og at man fortsætter med at udvise loyalitet over for tidligere arbejdsgiver og ikke misbruger fortrolige oplysninger, som man kan profitere af i et nyt ansættelsesforhold. Men det er klart, at du ikke kan slette de ting fra den mentale harddisk, som du har lært, men du kan vælge at træffe nogle beslutninger og valg, som respekterer, at du i sin tid var i en anden virksomhed og her underskrev en konkurrenceklausul. Vi er i moralens årti,” siger headhunteren til FinansWatch.

Harmonerer dårligt med globale trends

Han forklarer, at den globale tendens er, at konkurrenceklausuler bliver brugt i mindre og mindre grad, når folk ansættes. Men at de ”gamle” kontrakter i mange tilfælde indeholder sådanne klausuler.

”Det harmonerer dårligt med de globale trends om arbejdskraftens fri bevægelighed, at der er konkurrenceklausuler. Og det rammer alle virksomheder, når de skal rekruttere folk, hvis deres kandidat er bundet til det gamle job i lang tid. Og det er jo også sådan, at viden i dag i langt højere grad er gemt i systemer og processer, således at man er mindre afhængig af den enkelte medarbejder og leder – en virksomheds Knowledge  Management er forhåbentlig så god, at man kan miste en medarbejder, uden at en unødigt masse viden og relationer går tabt,” siger Stephen Bruyant-Langer.

Kolding vil ikke kommentere

Det er dog langtfra sikkert, at Danske Bank-bestyrelsen – og dermed medarbejderne – havner i en svær situation med en ny topchef ”låst fast” til det gamle job. Hvis banken vælger en intern kandidat eller en kandidat fra en helt anden industri end den finansielle, så kan vedkommende starte i Holmens Kanal med det samme, eller i løbet af ganske få måneder.

Hvis bestyrelsen vil undgå en lang periode uden en permanent topchef til at lede banken, så peger pilen på en af de interne kandidater i skikkelse af Tonny Thierry Andersen eller norslke Thomas Borgen. Vælger bestyrelsen en person fra en anden industri kan den tidligere NKT- og Danisco-topchef være et godt bud, bl.a. fordi han kender til bankvæsen via sit sæde i Nordeas bestyrelse.

FinansWatch har kontaktet bestyrelsesformand for Danske Bank, Eivind Kolding, for at høre bestyrelsens synspunkter i relation til, om man mener at banken kan klare en periode på op til 14 måneder uden en ”permanent” ordførende direktør, eller om man er tilfreds med – og fortrøstningsfuld omkring en situation, hvor man indsætter en konstitueret direktør i en overgangsfase. Eivind Kolding ønsker ikke at svare på spørgsmål i relation til søgeprocessen og bestyrelsens præferencer og nærmere overvejelser omkring chefskiftet udover de ting, han allerede har kommunikeret ud.

Nu går de gamle hjem 

Ny liste over Straarups mulige arvtagere

Russell Reynolds skal finde Straarups arvtager 

Straarups afløser måske fra helt anden industri 

Derfor tav formand om Straarups exit-beslutning

Formand åben for kulturskifte i Danske Bank

Straarups exit-beslutning halvt år gammel