Danske Bank vil hente 20 milliarder

Danske Bank vil hente 20 milliarder i en fuldt garanteret aktieemission og betale sit statslån tilbage før tid, meddeler selskabet i forbindelse med aflæggelsen af sit årsregnskab.

Danske Bank vil nu rejse 20 milliarder kroner og anmoder samtidig staten om tilladelse til at førtidsindfri den statslige hybridkapital.

”Med henblik på at tilpasse banken til disse ændringer har bestyrelsen fundet det hensigtsmæssigt at øge Danske Banks aktiekapital ved i henhold til vedtægternes§ 6 at udstede nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer i en garanteret aktieemission med et provenu på ca. 20 mia. kr.,” skriver banken i regnskabet.

Forberedelserne i gang

"Forberedelsen af den garanterede kapitaludvidelse er godt i gang, og banken har henvendt sig til den danske regering med anmodning om tidlig tilbagebetaling af statshybridlånet. Med den planlagte kapitaludvidelse bliver Danske Bank en af de bedst kapitaliserede banker i EU," står der endvidere.

Pengene fra kapitaludvidelsen skal bruges til at styrke bankens kernekapitalprocent. Den vil eksklusiv hybridkapital kunne øges fra nuværende 10,1 pct. til 12,5 pct. Kapitaludvidelsen planlægges gennemført i første halvår 2011.

Lån på 24 mia.

Danske Bank lånte i 2009 24 mia. kr. med mulighed for indfrielse 11 april 2014. Det er de penge, som Danske Bank nu vil betale tilbage allerede i maj 2012.

"Banken har derfor henvendt sig til den danske regering med anmodning om, at bankens lån kan indfries i maj 2012. Der er endvidere anmodet om, at lånets muligheder for konvertering til aktier bortfalder," skriver banken,

Almenfonden og A.P. Møller- Mærsk, der tilsammen repræsenterer 22,8 pct. af aktierne og Realdania, der sidder på 10,1 pct., har meddelt, at de ønsker at tegne deres forholdsmæssige andele af udbuddet.

Åbner muligheder

Danske Bank er global coordinator og bookrunner i forbindelse med udbuddet, mens Bank of America Merrill Lynch er udpeget som joint bookrunner og har stillet tegningsgaranti på sædvanlige vilkår.

"Danske Bank er glad for at være i en position, hvor vi efter kapitaludvidelsen kan tilbagebetale den danske stat. Ved at øge egenkapitalen bliver Danske Bank en af de bedst kapitaliserede banker i EU. Det betyder, at Danske Bank bedre kan udvikle sit forretningsgrundlag og forfølge attraktive forretningsmuligheder," siger Peter Straarup i en kommentat til emissionen.

Han har tidligere i et interview med FinansWatch slået fast, at man så længe, at man har kapital fra staten på kistebunden ikke kan forfølge attraktive opkøbsmuligheder. Læs interviewet her:

Straarup lukker krigskassen til 2014

(Opdateres)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også