Ifølge regeringens egne skøn kommer 10.000 danskere allerede fra i år til at betale den højeste skattesats. Årsagen er, at grænsen for, hvor meget man kan indbetale til ratepensioner og ophørende livrenter med skattefradrag, er halveret fra 100.000 til 50.000 kr. med virkning fra årsskiftet.

Dermed flyttes opsparingskroner ud af pensionssystemet og bliver frie midler, der kan investeres i f.eks. aktier, ejendomme eller blot anvendes til et øget privatforbrug.

Skønnet kommer ifølge Børsen fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i et svar til Venstres finansordfører Pter Christensen.

Rammer mellemindkomstdanskere

Potentielt er antallet af ekstra topskattebetalere faktisk 18.000, men ministeren peger på, at næppe alle vil trække pensionspenge ud i frie midler.

Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forskring & Pension, mener, at de hyppige ændringer i lovgivningen på området underminerer pensionsopsparernes tillid til pensionssystemet. Det sænkede pensionsloft kommer ifølge direktørens vurdering først og fremmest til at ramme danskere, som har en mellemindkomst, og det kan blive et problem på sigt, at de nedbringer deres pensionsindbetalinger.

“Det er relativt almindelige mennesker, der nu vælger at spare mindre op til pension. Vi ved selvfølgelig ikke, hvad de vil bruge pengene på her og nu, men vi ved, at på den lange bane har vi brug for en strukturel pensionsopsparing, der gør, at danskerne har en fornuftig levestandard, når de går på pension. Det er vigtigt at holde fast på, at de foretager de fornødne indbetalinger,” siger Per Bremer Rasmussen til Børsen.

Det nye pensionsloft kan skabe kreditklemme 

Finansrådet: Danskerne sparer mindre op til pension