FinansWatch

Finansrådet: Danskerne sparer mindre op til pension

Beregninger fra Finansrådet indikerer, at fradragsloftet på 55.000 på ratepensioner kan få danskerne til at spare mindre op til alderdommen.

Fra 1998 til 2009 gik danskernes pensionsopsparinger støt fremad. Men sidste år tog indbetalingerne et dyk nedad, viser Finansrådets beregninger. Det var især den populære ratepension, der fik lavere indbetalinger.

I 2009 indførte den tidligere regering et loft over fradragsretten på 100.000 på ratepension, og Finansrådets cheføkonom Niels Storm Stenbæk kæder fradragsloftet sammen med de faldende indbetalinger.

"Hvis man renser for konjunkturer tyder det således på, at en reduktion af fradragsloftet på ratepensionsindbetalinger har været med til at forringe befolkningens lyst til at spare op," siger Niels Storm Stenbæk i Finansrådets nyhedsbrev.

Frygter yderligere fald

Tilhængere af fradragsloftet argumenterer med, at flere vil søge over i livrenteprodukter, der sikrer en fast ydelse helt frem til dødsdagen.

"Men tallene viser, at faldet i indbetalinger på ratepension i 2010 på ingen måde resulterede i tilsvarende stigning i indbetalinger på livrenter. Faktisk faldt indbetalingerne til ratepension med 12,1 mia. kr. i 2010 i forhold til år 2008, mens indbetalinger til livrenter blot steg 1,3 mia. kr.," siger Niels Storm Stenbæk i nyhedsbrevet.

Finansrådets frygter, at en yderligere sænkning af fradragsloftet til 55.000, som det er planlagt i finansloven, vil skade danskernes pension yderligere.

Udviklingen i illustreres i nedenstående graf fra Finansrådet.

Ny finanslov: Pensionsloftet bliver på 55.000 kr.

PFA: Pensionsindgreb har negativ effekt på toplinjen

Fornyet spænding om gevinst fra ny pensions-skat 

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs