Ny chef til omstridt pensionssamarbejde

Cristina Lage skal være ny topchef i Unipension efter et år, hvor pensionssamarbejdet har døjet med en række hårde sager.

Det bliver formentligt ikke ligefrem et udramatisk job, Cristina Lage overtager, når hun til september bliver chef for Unipension.

Lage kommer fra en stilling som adm. direktør i Nordea Invest og tidligere har haft samme stilling i Nordea Liv & Pension, samt hos TV2. Lage har også rørt ved det politiske livs tumult som sekretariatschef for Det Radikale Venstre, og evnerne til at klare den slags udfordringer, kan der hurtigt blive brug for igen.

Det har nemlig været et langt år for Unipension, der dækker over et administrativt fællesskab for Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD).

Sparkede syge og gamle ud

Pensionssamarbejdet har inden for de sidste 18 måneder dels afsluttet samarbejdet med sin mangeårige direktør – angiveligt fordi direktøren havde givet store lønninger til kæresten og steddatteren.

Og dels sparkede samarbejdet sidste år en række ældre og syge medlemmer ud af deres forsikringsordninger, kun for at blive underkendt af Finanstilsynet, der med et ”vink med end vognstang” fik to ud af de tre pensionskasser til at opgive planen. Det tredje selskab, PJD, valgte dog at holde fast i opgøret med de uønskede kunder og sendte sagen til tilsynet, der tidligere på året vendte tilbage med en skarp påtale.

Tilsyn skælder ud på pensionskasse

En påtale, pensionskassen i en pressemeddelelse valgte at udlægge som en delvis sejr – for blot at måtte rette på den udmelding, da Finanstilsynet slog fast, at kassen ikke kunne have fået en hårdere tilbagemelding

Pensionskasse banket på plads af tilsyn

"Gået så langt som vi kan"

"Jeg vil sige det sådan, at vi meget klart har slået fast, at de har overtrådt god skik - og vi anser det for alvorligt. Vi mener ikke, at det her bare er en mild påtale - vi er gået stort så langt, som vi kan, indenfor vores rammer," sagde vicekontorchef i tilsynet Ulla Brøns Petersen til FinansWatch.

Og for nyligt blev PJD og Unipension så fremhævet på den uheldige måde igen, da Jyllands-Posten kunne fortælle, at PJD havde branchens højeste gennemsnitsløn.

Pensionsbestyrelse forsvarer toplønninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også