Financial Times fortæller i deres mandagsudgave om den globale trend, at pensionsselskaber verden over for alvor har rettet sigtekornet mod infrastruktur-projekter. Der har også været talt om det i Danmark igennem mange år, men manglende politisk ageren og ufleksible rammebetingelser gør det danske marked uinteressant for de danske pensionskasser, der må sende medlemmernes midler til udlandet, hvor de finansierer og udvikler motorveje, havne, forsyningsnet og broer i stor stil.

PFA har placeret 1 pct. af pensionsformuen i strukturfonde, hvilket svarer til 2,5 mia. kr. mens ATP er en endnu større investor indenfor det segment. Den store pengetank fra Hillerød har placeret 7-8 mia. kr. i infrastrukturprojekter verden over. Danica Pension har givet investeringstilsagn for cirka 2 mia. kr. til investeringer i infrastruktur.

Volumen afgørende

Thomas Torp, kommunikationsdirektør hos PFA fortæller, at det afgørende for dem primært er to ting, når de investerer i infrastruktur-projekter.

For det første skal der noget volumen på, altså at der er en række store projekter at placere midlerne i, således at der dels sker en risikospredning. Men der også kan investeres så store beløb, at man kan forsvare at screene de forskellige infrastruktur-projekter og fonde.

”Vi vil sådan set rigtig gerne deltage aktivt i det i Danmark, men forholdene er bare ikke til det p.t. Vi fornemmer, at den politiske interesse er tilstede, men derfra og så til, at vi har nogle strukturer og rammebetingelser, der gør, at det er er attraktivt for os, der er fortsat et stykke vej,” siger Thomas Torp til FinansWatch.

Tager tid

Samme holdning finder man hos Ulrik Weuder, der er chef for inflationssikrede investeringer hos ATP. Han oplever, at der er stor positivisme og velvillighed hos både politikere og myndigheder i forhold til at udvikle nogle vilkår, så det kan være interessant at få privat kapital skubbet ind i diverse infrastrukturprojekter i Danmark.

”Selvom der er sket meget, som gør, at vi tror meget på det her område i Danmark, så tager det lang tid. Hvis vi er heldige, så har vi måske indenfor en 4-5 år foretaget de første investeringer i infrastrukturprojekter i Danmark. For det første så er infrastruktur-projekter i sagens natur langsigtede, da det ofte er ganske komplekse byggemæssige opgaver, men en anden ting er, at få rammebetingelserne på plads. Her er der også mange regler og myndigheder, der skal finde sammen, så det tager bare tid,” siger Ulrik Weuder til FinansWatch.

Finansielt perspektiv

Han understreger også, at det er altafgørende, at ATP kan se mere end bare enkelt-projekter skyde op.

”Hvis man skal investere midler og arbejdskraft i området, så skal der være noget volumen,” siger han og tilføjer.

”Og så er der naturligvis det rent finansielle aspekt. At vi skal kunne se et fornuftigt afkast, hvis vi skal kaste os ind i det. Og her er der indenfor nogle typer af projekter en slags loft for, hvad private aktører må tjene. Det er ikke per automatik en barriere for os, men det er klart, at der kan være steder, hvor vi ikke kan se sammenhængen mellem risiko og afkast, og så må vi melde pas,” siger han.

Større erfaring med ejendomme

Jens Dalskov underdirektør i Danica Pension peger på, at det både er det offentlige og de private investorer, der skal finde sine ben indenfor et nyt område.

”Det er først ved at etablere sig i Danmark i den offentlige sektor. De skal igangsætte projekterne, før der kommer til at ske noget. Men det er også først nu at man for alvor på investorsiden er begyndt at kigge på de her områder, hvor der historisk har været større erfaring i at investere i eksempelvis ejendomme. Så man kan vel sige, at der er et behov for at udvikle modellerne på begge sider,” siger Jens Dalskov til FinansWatch.

Han tilføjer dog:

”Men når det er sagt, så kunne vi også godt tænke os at se, at der sker lidt mere, ligesom man har set det i eksempelvis England og Holland,” siger Jens Dalskov .

Solvensregler en barriere

Thomas Torp fra PFA peger også på, at de nye solvens II-regler kan være en hæmsko.

”Jo mere risikable investeringer vi foretager, jo større kapital-stødpude skal vi have. Og infrastruktur-investeringer er at betegne som alternative investeringer, som er en højrisikogruppe set i lyset af solvens II-reglerne. Men det er grundlæggende lidt absurd, syntes vi, fordi man har en ret stabil kunde i den anden ende i skikkelse af en stat eller kommune. Så der burde man tage et frisk og kritik blik på solvens II-reglerne, fordi vores afkastktrav stiger i takt med, at vi skal stille store sikkerheder,” siger Thomas Torp.

Pensionskasser skruer op for investeringer i infrastruktur