FinansWatch

Stor usikkerhed om ny Danica-direktør

Hverken Danske Bank, Danica eller Per Klitgård selv kan sige, hvornår han tiltræder som adm. direktør i Danica.

Ingen vil svare på, hvornår Danicas nye topchef, Per Klitgård, tiltræder.

Per Klitgård har 12 måneders opsigelse fra sit tidligere job som adm. direktør i SEB Pension, ordførende direktør i Danske Bank, Peter Straarup, har dog tidligere sagt, at banken håber, at han får lov til at starte før.

Om Straarup får sit ønske opfyldt er dog langt fra sikkert.

Tavshed

Hverken Danica, Danske Bank, Per Klitgård eller hans tidligere arbejdsplads SEB Pension kan eller vil sige, hvornår han starter. Kun at det bliver senest om et lille år - nemlig den 1. februar 2012.

Danske Bank håber dog fortsat, at Per Klitgård kan tiltræde før tid, oplyser pressechef i Danske Bank Anders Klinkby. Han vil ikke kommentere på, om der i øjeblikket foregår forhandlinger i forhold til at få Per Klitgård i hus tidligere.

I en forholdsvis aktuel sag måtte man hos rederiet Torm vente hele 18 måneder på sin nye topchef, før konkurrenten Norden ville slippe Jacob Meldgaard. Fra den finansielle sektor var der for nogle år siden store skriverier omkring FIH Capital Markets, der hentede Brian Kudsk og et helt team af aktiefolk hos Alm. Brand Markets. Her endte sagen i retten, fordi Alm. Brand mente, at Brian Kudsk handlede illoyalt. Derfor ønskede Alm. Brand at få rettens ord for, at Brian Kudsk ikke måtte arbejde i FIH i en periode på tre år fra han sagde op.

Danica afviser problematisk ledelsesvakuum

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs