Ugens citater på FinansWatch

Karl skal tilbage på banen, CFO'ens radar udbygges med intuition, og regeringen skal behandle pensionsselskaber som industrivirksomheder. Læs denne uges citater på FinansWatch. 

CFO’ens radar

”Den vigtige radar, er den, der gør, at CFO’en kan se, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Ingen, ej heller den dygtigste CFO har en glaskugle, men den stærke CFO tør bruge sin intuition i tillæg til sin stærke faglighed.”

- Stine Bosse, professionelt bestyrelsesmedlem om kravene til en god CFO.

Bosse stiller skrappere krav til CFO’en

 

Dårlig dag

"Sådan en dag er altid en møgdag,"

- Lynge Thang Jørgensen, Spar Lolland-chef, efter banken torsdag afskedigede 13 medarbejdere.

Spar Lolland: Altid en møgdag 

 

Negativ spiral i markets-afdelinger

”Det kan blive en stor udfordring for børsmæglerne, hvis en stor del af handlen rykker ud på digitale platforme. Det forstærker den negative spiral som branchen er inde i med faldende aktieandel hos investorerne og lavere omsætning”.

- Analysechef i Danske Markets, Thomas Steen Hansen.

Tunge investorer vælger børsmægleren fra

 

Karl skal på banen igen

”Det tror jeg bestemt gerne, han vil. Men det kan være vanskeligt at forudsige, fordi lige nu har han egentlig mest bare lyst til at sidde i lænestolen, har jeg indtryk af. Jeg tror egentlig helst, han er fri for at få spørgsmålet, derfor skal han bare koncentrere sig om at slappe af og blive frisk igen, for vi skal sgu have Karl på banen igen. Det er det, det handler om,”

-  Bent Jensen, direktør i Sparbank, om stressramt direktør.

Bankdirektør: Vi skal sgu have Karl på banen igen

 

Behandl pensionsselskaber som industrivirksomheder

”Mit drømmescenarie er, at man begynder at behandle pensionsselskaber lige som alle andre erhvervsvirksomheder. Når man overvejer et lovforslag, så prøv at overveje om du nogensinde ville overveje det, hvis det var en industrivirksomhed.”

- Per Bremer Rasmussen, direktør i Forsikring og Pension om regeringens finanslov.

F&P: Massiv rådgivningsopgave venter pensionsselskaberne

 

Sundhedsforsikring, et holdbart produkt

”Grundlæggende er det et godt produkt, og mellem hver femte og hver fjerde medarbejder bruger det hvert eneste år. Så det er klart et produkt, det er kommet for at blive. Det er der ingen tvivl om.”

- Cheføkonom i Danica, Jens Christian Nielsen, om fremtiden for sundhedsforsikringerne, hvis regeringen fjerner skattefordelen.

Pensionsselskaber: Sundhedsforsikringer er kommet for at blive

 

Cevians entré modtages positivt

”Mærsk er ikke interesseret i at fremstå som nogle der ejermæssigt bare sidder passivt. Så Cevians entré kan sparke til den proces de allerede har gang i med at finde en ny CEO. Og det kan også være, at banken skal igennem et strategiskifte. Så deres entré kan komme til at sætte ekstra fart i nogle allerede igangværende processer, hvilket er positivt. For på investorsiden ser man gerne, at der sker noget nyt det pauvre afkast de seneste ti år taget i betragtning".

- Christian Hede, aktieanalytiker Jyske Bank.

Analytiker: Positivt med Cevian som ny storinvestor

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også