Finansansatte arbejder mindre og tjener meget mere

Ny analyse viser, at ansatte i finanssektoren hæver en markant højere løn for færre timer end resten af arbejdsmarkedet.
Foto: CHRISTOFFERSEN EMIL RYGE
Foto: CHRISTOFFERSEN EMIL RYGE
AF STEFAN SINGH KAILAY, finanswatch@finanswatch.dk

Tjen 50 pct. mere og arbejd godt en time mindre om ugen.

Det er situationen for finansmedarbejderen anno 2011, hvis man sammenligner med resten af arbejdsmarkedet.

En analyse foretaget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, hvis medlemsvirksomheder beskæftiger mere end 67.000 personer, har kigget nærmere på den gennemsnitlige finansmedarbejder.

Tungere lønpose

Tallene viser bl.a., at den gennemsnitlige fuldtidsmånedsløn for medarbejdere i finanssektoren uden ledelsesansvar i 2010 var 46.815 kr. om måneden, mens ledere i finanssektoren fik en gennemsnitlig månedsløn på 71.542 kr. samme år.

Til sammenligning hæver lønmodtagere, der er på fuld tid i DA’s medlemsvirksomheder, en månedlsøn på 30.098 kr., mens ledere og medarbejdere med særligt ansvar havde en gennemsnitsløn på 52.314 kr.

Hvilket altså vil sige ekstra 50 pct. i lønposen til medarbejdere i den finansielle sektor.

År på bagen

Samtidig arbejder finansmedarbejderne færre timer end medarbejdere på det samlede arbejdsmarked. Den gennemsnitlige årlige arbejdstid for en finansmedarbejder var i 2010 1494 timer, mens der generelt på arbejdsmarkedet blev arbejdet 1537 timer.

Endeligt viser undersøgelsen, at gennemsnitsalderen i finanssektoren ligger på 43,5 år. Det er en stigning på 2,3 år siden 2000. At erfaring sandsynligvis i højere grad bliver prioriteret, kan ses ud fra det faktum, at andelen af medarbejdere i aldersgruppen 60+ er steget fra 2,9 pct. i 2000 til 8,3 pct. i 2011.

Forbund: Øget produktivitet skal give vækst, ikke fyringer

Fyringer ligger i luften i banksektoren

Banker presset til fyringsrunde

Dyre ansatte belaster pressede banker

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også