Mindre end 1 år efter, at finanstilsynets hævede den ”vejledende pris på landbrugsjord”, når bankernes skulle værdiansætte landbrugsengagementer, er vi på vej tilbage til udgangspunktet. Lave svinepriser, faldende priser på afgrøder og underskudsgivende mælkeafregninger truer landmændene på det daglige brød. Det allerværste er dog den gæld, som er blevet opbygget de seneste 15 år og som ikke er gået til driftsinvesteringer, men hovedsagelig til andre formål, herunder ikke mindst generationsskifter. Landbruget kommer aldrig al med problemerne. Der er brug for en genstart fra niveau 0, og det bliver dyrt og smerteligt.

Den perfekte storm ramte landbruget

Just som der var en økonomisk bedring i udsigt, kom uroen i Ukraine på et ubelejligt tidspunkt for landbruget for 9 måneder siden i den første weekend i marts. Ret hurtigt medførte Rusland/Ukraine konflikten et russisk importforbud af landbrugsprodukter og faldende svinekødsafregninger. Samtidig havde mælkeeksporten ramt den kinesiske prismur, og den mægtige eksportaftager havde på kort sigt fået købsforstoppelse. Efterfølgende er mælkeafregningen faldet med mere end 25 pct.

Som om det ikke var nok, oplevede verden udsigt til en høstrekord i 2014 stærkt understøttet af meget favorable vejrforhold. I april, maj og i starten af juni 2014, faldt landbrugsafgrøderne med i omegnen af 25 pct. og fuldendte landbrugets tre katastrofer på stribe som i et spil ”mølle og dam”. Bægeret var fuldt, og den perfekte storm har ramt landmændene.

Gældsbjerget er mission impossible

Mens ovenstående udfordringer måske/måske ikke kan siges at være forbigående fænomener, og hvor det bl.a. handler om at bide tænderne sammen, ser situationen ganske anderledes ud med hensyn til det gældsbjerg, som sektoren fik opbygget i slutningen af 1990’erne og op igennem 00’erne. Sektorens gæld blev i den periode samlet fedet op med mellem 250 og 300 mia. kr.

Én ting er den absolutte gældsforøgelse, som i sig selv er aktivitetshæmmende. En anden og langt værre er, at den betydeligste del af gælden eller anslået 4/5 af den samlede øgede gældsætning er gået til andet end investering i driftsmidler, som skal effektivisere driften og sænke produktionsomkostningerne.

Stigende priser kun smertelindring

Landbruget er i en umulig situation og en katastrofal forfatning. Det er ikke kun alvorligt for landbruget selv, men naturligvis også for landbrugets låneformidlere. Der er desværre ingen udsigt til, at situationen bliver bedre. Selv om afregningspriserne stiger og det gerne skulle ske meget hurtigt, piller det ikke ved gældsbjerget. Stigende afregningspriser vil kun virke som smertelindring, men kan reelt ikke ændre noget set i et langsigtet perspektiv.

Finanstilsyn: 1 skridt frem og 2 tilbage?

Finanstilsynet kan tænkes inden længe at ”rulle” forårets stigende bogføringsværdier på landbrugsjord tilbage igen. Hvis der skal skeles til afregningspriserne, vil det ikke nødvendigvis blive i forholdet 1:1, men måske snarere i forholdet 2:1; altså 1 skridt frem og 2 tilbage. Det vil naturligvis ramme de banker hårdt og kraftigst, som har en stor landbrugseksponering.

Én ting er, at de skal hensætte noget mere som et kortsigtet fænomen. Noget andet og langt værre er, at der ikke er noget som helst lys for enden af tunnelen. Havde det ikke været for de rekordlave renter, ville landbruget i stor stil være økonomisk kollapset.

Landbrugsbanker med langtidsproblemer

De banker, som har en større eksponering mod ”landbrug og fiskere” (hvor landbruget er langt den største), kan reelt set ikke gøre sig håb om, at landbrugserhvervet får det bedre. Afregningspriserne kan stige. Enten når Ukraine krisen lakker mod enden, eller når vi igen får en normal eller mindre end normal global høst, hvor priserne vil gå op. Gældsbjerget kan der dog ikke pilles ved. Det forbliver bankernes problem de kommende 5-10 år. Nok er der hensat en del, men problemerne er i den grad strukturelle. Pensionskasse-investeringer i landbruget, som der har været talt en del om, rækker reelt kun som en ”skrædder i helvede” og ser væsentligst på tiden efter, at krisen med gældsbjerget er løst.

Tjek landbrugseksponering før du køber aktier

Landbrugets udsigter er ikke at misunde. Det samme gælder de banker, som har lånt store beløb ud til sektoren. Uanset hvad der sker, vil det hæmme ”landbrugs”bankernes indtjening, så længe man har fantasi til at forestille sig. Hvis man skal aktieinvestere i dem, bør man som minimum på forhånd checke deres udlånsandel af det samlede forretningsomfang. Helst før finanstilsynet sender en ny forordning ud. Det kan meget vel tænkes at ske indenfor de kommende uger, så tilsynsmyndighederne sikrer sig, at årsregnskaberne og ikke mindst de fremadrettede forventninger viser et retvisende billede af kundernes økonomi. Det er ved at være længe siden, at en dansk bank er lukket. Set i lyset af, hvordan den virkelige verden ser ud, er det realistisk, at en eller flere banker kan kuldsejle i 2015. Det handler om at være investeringsselektiv.