Federal Reserve-chef er sikker på at nå inflationsmålet

USA’s centralbank har ellers fået en del kritik for at have handlet for sent i forhold til inflationen.
John Williams, chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i New York. | Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
John Williams, chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i New York. | Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Chefen for den amerikanske centralbanks vigtige afdeling i New York, John Williams, har fuld tiltro til, at Federal Reserve er ved at tvinge prisstigningstakten ned til bankens mål for kerneinflationen.

”Jeg er sikker på, at Federal Reserve er på vej til at nå vores mål på 2,0 pct. på en vedvarende basis,” sagde John Williams mandag ifølge Bloomberg News i en paneldebat.

Centralbanken i USA har fået en del kritik for at have handlet for sent i forhold til inflationen, da den tog kraftigt til gennem 2021, mens banken selv kaldte den for ”forbigående”, men New York-direktøren mener omvendt, at Federal Reserve agerede ”hurtigt og beslutsomt”.

Den amerikanske centralbank indledte sin nuværende stramningscyklus i marts 2022, da renten blev sat op fra nærmest nul. I alt er det blevet til 11 forhøjelser, senest i juli 2023, til 5,25-5,50 pct.

Kerneinflationen, PCE Core, blev enest for maj 2024 opgjort til 2,6 pct. mod 2,8 pct. i april. Centralbankens ledelse hævede dog i juni sin prognose for den for hele 2024 til 2,8 pct. mod en forventning i april på 2,6 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også