Hvor mange pengeinstitutter er der i Danmark om 10-20 år? Det spørgsmål har efterhånden alle topchefer i de store danske banker givet deres svar på. Og ikke overraskende er de rørende enige om, at der vi være langt færre. Det er klart, for det er jo i de store bankers interesse at skabe usikkerhed omkring de mindre banker og stikke en kæp i hjulet.

Når det er sagt, så er jeg delvis enig med mine kolleger i de store banker. Der vil på længere sigt blive færre banker og sparekasser i Danmark. Men det irriterer mig, at denne konsolideringsdebat hele tiden kædes sammen med manglende dygtighed og soliditet i de mindre institutter. Det er jo helt forkert, hvis man analyserer tallene rigtigt.

Små og solide

Ser man nærmere på vigtige nøgletal som for eksempel solvensoverdækning, likviditet og ind- og udlånsbalance, vil man opdage, at langt de fleste små faktisk er væsentligt mere solide end mange af de større og store banker. Og i klubben af banker, der enten er blevet overtaget af andre eller endt i Finansiel Stabilitet, tænker man vel først og fremmest på Roskilde Bank, Fionia Bank, Forstædernes Bank og Amagerbanken, som alle hørte til på top ti-listen over banker i Danmark. Så jeg nægter at tro på, at en konsolideringsbølge i sektoren vil blive udløst af dårlige regnskaber og manglen på funding i de små pengeinstitutter.

Fra kaffe til fusion

Men dermed ikke sagt, at ingen af de ”små” kan finde på at fusionere. Se bare på os selv. I sommeren 2010 blev de første tanker om en fusion mellem Sparekassen Faaborg og Svendborg Sparekasse luftet over en kop kaffe. Det blev i de efterfølgende måneder til mange flere møder og meget mere kaffe. Tre måneder inde i dette år kunne vi så præsentere fusionsplanerne og ideerne bag Bank Fyn. En fusion ”af lyst” som ingen af parterne har været tvunget ind i, men som simpelthen af bestyrelserne i de to sparekasser bliver betragtet som det eneste rigtige.

Vores to filialnet supplerer hinanden perfekt uden et eneste overlap. Samtidig kan vi optimere administrationen, øge kompetenceniveauet og samle kræfterne i vores markedsføring. Alt sammen tungtvejende argumenter for at skabe en fynsk bank - Bank Fyn - med muskler til at udfordre de store og kræfter til at implementere de stigende lov- og administrationskrav, som allerede nu og i de kommende år vil oversvømme sektoren.

Største selvstændige bank

Bank Fyn bliver den største selvstændige bank på Fyn. Med robuste nøgletal og en reel vilje og ambition om at skabe vækst og udvikling, er jeg overbevist om, at Bank Fyn i fynboernes øjne vil blive et plus og et skridt i den rigtige retning for hele øen. Men jeg ved også, at vores kunder forventer, at vi går til opgaven med fornuft og i samme ånd, som de to gamle sparekasser i årtier har sat deres markante fingeraftryk på udviklingen i lokaleområderne.

Holde fast i lokal tilgang

Med ovenstående betragtninger i baghovedet og velbegrundet formodning om, at vi bankfolk på Fyn ikke drikker specielt meget mere kaffe, end de gør i Jylland eller på Sjælland, er jeg overbevist om, at vi i de kommende år vil se flere strategiske fusioner. Men det vil ikke blive fusioner med ambitioner om at skabe nye storbanker drevet med stor risiko.

Det vil blive banker, der er store nok til at løfte administrationsudfordringerne og samtidig holde fast i den fornuftsprægede og lokale tilgang til kunderne og det samfund, bankerne er en del af.

De lokalbanker som Bank Fyn, der måtte komme ud af de strategiske fusioner, vil være store konkurrenter til alle de store landsdækkende banker, fordi vi stadig er tættere på kunderne. For man må ikke glemme, at dem, der i sidste ende skal beslutte, om fusionerne er strategisk fornuftige, er lokalbankernes aktionærer. Hvis aktionærerne, der ofte er bankens egne kunder, ikke oplever, at fusionen er til gavn for dem selv og lokalområdet, er fusionen dødsdømt.