Mandag markerer starten på en noget atypisk uge for danske skoleelever i 753 klasser landet over.

Den årlige Pengeuge arrangeret af interesseorganisationen Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening sender nemlig finansiel forståelse og privatøkonomi ind på skoleskemaet.

Samtidig bliver flere lærere erstattet af finansfolk, som eksempelvis på Tjørnegårdsskolen i Gentofte, hvor Nykredit-topchef Michael Rasmussen sammen med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) skal stå for undervisningen. Tirsdag forlader kapitalforvalteren Bankinvests adm. direktør, Lars Bo Bertram, kontoret for at besøge en skole på Frederiksberg.

"Det er vigtigt, at de unge tidligt lærer, hvad der er op og ned på deres privatøkonomi. Hvad kræver det at spare op til drømmerejsen? Hvad skal man passe på, hvis man skal låne penge? Og hvordan handler og betaler man sikkert på nettet? Det er super godt, at folkeskolen sætter fokus på børn og unges håndtering af privatøkonomi," siger Lars Bo Bertram i en pressemeddelelse.

Foruden den generelle økonomiske forståelse vil Finans Danmark også gerne slå et slag for unges investeringer.

"Forbløffende" mange penge på bankkontoen kan sættes i arbejde

Tal fra Danmarks Statistik viser, at studerende i aldersgruppen 18-29, som bor til leje, har værdipapirer for lige godt 11.000 kr. og en bankopsparing på 41.400 kr.

"Danskerne – unge som gamle – har generelt forbløffende mange penge stående på almindelige indlånskonti i bankerne. Her vil vi opfordre til, at også unge mennesker overvejer at investere frie midler, for det er der på tværs af landet mange, der ikke gør. Det handler måske om, at man ikke er opmærksom på muligheden for at investere sin opsparing," siger cheføkonom i Finans Danmark, Niels Arne Dam, til FinansWatch.

Dermed ikke sagt, at studerende skal løbe ud og kaste pengene i det første og bedste.

"Hvis man investerer, skal man selvfølgelig sørge for at gøre det på et oplyst grundlag, men for mange ville det være i deres interesse at tage lidt mere risiko. Erfaringen siger, at når man investerer langsigtet og med spredt risiko, så får man også et pænt afkast," siger Niels Arne Dam.

Han fremhæver her investeringsbeviser som en kærkommen mulighed, hvis de studerende ikke har kompetencer og tid til at forstå hele spektret i de finansielle markeder.

To tommelfingerregler

Det er også vigtigt at have øje for unge menneskers erfaring. Derfor er der to hovedregler at agere efter, fortæller Niels Arne Dam.

"Når man taler investeringer med unge mennesker, er det vigtigt, at de forstår, der ikke er nogen gevinst uden risiko. Det, man investerer, skal man i princippet være klar på at tabe. Derfor skal man kun investere penge, man ikke står og mangler det næste år," siger Niels Arne Dam.

Han fortsætter til anden regel:

"Den næste tommelfingerregel er at lade være med at tro, at fordi det gik godt de sidste to år, så går det også godt de næste to år. Det er en klassisk fejlslutning, at man hopper med på bølgen," siger han.

"Det er en naturlig begejstring, som man nemt kan hoppe med på, når man er ung. Men man skal tænke langsigtet og sørge for at få spredt sin risiko."

Det er dog ikke for ingenting, at pasta med ketchup ofte fremhæves som de studerendes hofret. Økonomien er ofte begrænset, og derfor er det igen vigtigt at få styr på økonomien, før man søger mod aktiemarkedet, fortæller Niels Arne Dam.

"Man skal gøre op med sig selv, om man har plads i økonomien til at investere, og så kun gøre det med penge, man har "råd" til at tabe," siger han.

Mænd og kvinder starter lige

I Finans Danmarks undersøgelse i forbindelse med Pengeugen, kan man læse, at når der er tale om de yngste på 18-21 år, har stort set lige dele kvinder og mænd værdipapirer. Fordelingen mellem aktier og værdipapirer er også tæt på at være ens.

"Det kan godt tyde på, at det ikke er de yngste, der har investeret selv. Måske har de fået investeringspapirer af forældre eller bedsteforældre," siger Niels Arne Dam.

Men det ændrer sig, når man kommer op længere op i alderen. Her har mænd investeret en større del af formuen. Derudover fylder aktier mere for mænd - godt halvdelen af den investerede formue. For kvinder er godt en tredjedel af formuen investeret i aktier.

Aktiemarkedet som en del af livet

Maler man med den helt brede pensel, så er der ifølge Niels Arne Dam en samfundsmæssig gevinst i at gøre investeringer i aktier og værdipapirer en del af privatøkonomien for danskerne.

"Vi kunne godt tænke os, at danskerne fik en fornemmelse af, at det at være en del af aktiemarkedet bliver en del af livet og ens finansielle adfærd. Man skal selvfølgelig huske tommelfingerreglerne, men i det store perspektiv vil det på sigt give noget bredde og dybde til vores aktiemarked. Det kan man ikke løse bare med små investorer, men i en bredere sammenhæng kan det gavne Danmark," siger Niels Arne Dam.

Klumme: Unge har brug for rådgivning – ikke for gæld 

Flere unge vil have privatøkonomi på skoleskemaet