
Skal vi gældsproblemerne blandt de unge til livs, kommer vi ikke uden om "god, gammeldags rådgivning."
Sådan lyder budskabet i ny klumme fra Finansforbundets formand, Kent Petersen, efter at der i denne uge har været afholdt den årlige Pengeuge blandt unge.
I Klummen foreslår han samtidig et eftersyn af "lånetilbudsjunglen" inden for afbetalingsløsninger og kviklån.
"At for mange unge kommer i gang med voksenlivet med en alvorlig gældsklods om benet er et problem. Først og fremmest for de unge selv, men også for vores samfund. Derfor er det også nødvendigt at gøre noget ved det bombardement af (alt for) nemme kreditløsninger, som florerer alle vegne," skriver Kent Petersen blandt andet.