George Soros på vej til København

Investorguruen og realkreditentusiasten George Soros skal i næste uge et smut til København for at åbne et nyt forskningscenter på KU og debattere eurokrise med Margrethe Vestager. Det skriver Politiken.

Storinvestoren George Soros kommer til København i næste uge, hvor han mandag skal åbne et nyt forskningscenter på KU.

INET Centre for Imperfect Knowledge Economy er navnet, der skal knytte George Soros tænketank INET til Københavns Universitet. Det skriver Politiken fredag.

Centret skal ledes af professor i økonomi Katarina Juselius, som understreger, at den forskning, der kommer frem, skal bruges aktivt og ikke ende som støvsamlere på universitetsbiblioteker.

"Vores ambition er at udvikle viden, der kan bruges til at forbedre den økonomiske politik," siger hun til politiken og fortsætter:

"Debatten står netop nu mellem nogle markedsfundamentalister og dem, der siger, at nu må vi regulere det hele. Vi vil gerne lægge os i en mellemposition, hvor vi afklarer, hvornår regulering kan bruges og hvornår."

Efter indvielsen af centret skal Soros så debattere eurokrisen med økonomiminister Margrethe Vestager. Udgangspunktet er finanspagten, som Danmark også har tilsluttet sig, og hvorvidt den er den rette løsning på krisen. Det foregår i politikens hus.

Kontroversiel milliardærs realkreditkorstog nyder succes

George Soros lukker ned

Soros-chef fortsat vild med dansk realkredit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også