Bosse: Sundt at stille krav til bestyrelser

Stine Bosse roser Finanstilsynets nye krav til bestyrelser i finansielle virksomheder, som den tidligere Tryg-chef selv har stor erfaring med.
Foto: Larsen Stine
Foto: Larsen Stine

En af de helt tunge bestyrelsesprofiler i den danske finansielle sektor roser nu Finanstilsynets nye krav til bestyrelser.

De skærpede krav til bestyrelser i finansielle virksomheder har ellers fået hårde ord med på vejen, men tidligere Tryg-direktør og nuværende bestyrelsesmedlem i blandt andet Nordea og kommende bestyrelsesmedlem i Allianz Stine Bosse er glad for, at myndighederne nu efterspørger kompetencer fra bestyrelsen.

"Det er kun godt og nogen vil sige på tide, at fokus rettes mod selskabernes øverste ledelsesmæssige organ. Det er her forhold omkring kapital, likviditet, solvens, rating, udbyttepolitik og fremskrivninger drøftes og det er her, ansvaret ligger, når det evt. går galt," skriver hun i sin klumme på FinansWatch.

Hun peger på, at historien klart viser, at det har store konsekvenser, når det lykkes for en meget stærk daglig ledelse at køre bestyrelsen ud på et sidespor. Derfor glæder hun sig over, at tilsynet nu tager ansvar. Og det ville ikke undre, hvis det nuværende forslag kun er første skridt.

"En hurtig sammenligning til tilsynsarbejdet i England vil antyde, at dette kun er begyndelsen, og at centrale personer, såsom formanden og formanden for revisionskomiteen vil kunne forvente at skulle til en egentlig godkendende samtale, ligesom løbende dialog finder sted på formandsniveau. Det er godt og det er rigtigt," skriver Stine Bosse.

Læs, hvilke forslag hun selv har til yderligere regulering her: Den relevante bestyrelse

Og læs flere klummer fra Stine Bosse her:

Politisk indflydelse går hånd i hånd med omdømme 

Den synske CFO

Karruselturen

Grøn, grønnere, grønnest 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også