Omtalebarometer: FiH Erhvervsbank på himmelflugt

Mens de fire største banker stadig dominerer Omtalebarometeret i marts, så skyder FiH Erhvervsbank stærk op ad listen og placerer sig denne gang på en 8. plads. Samtidig synes Sparekassen Lolland for første gang i barometerets levetid i top 20 feltet.
Foto: Dige Jens
Foto: Dige Jens

FinansWatchs Omtalebarometer viser, hvilke 20 finansvirksomheder der har været mest omtalt i medierne i den forgange måned. Listen udarbejdes månedligt i samarbejde med Infomedias analyseafdeling.

Dalende interesse for toppen

Som vanligt udgøres Omtalebarometerets top af de fire største danske pengeinstitutter, Nordea, Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank, men interessen for disse er dog faldet siden februar - med 10 pct. - hvor den samlede omtale af disse fire var på 7.970 mod 7.266 i marts måned.

Den samlede omtale af de 20 virksomheder i Omtalebarometeret ligger samtidig nogenlunde fladt i forhold til februar, så omtalen er i stedet blot rykket mod virksomheder placeret længere nede på ranglisten.

FiH Erhvervsbank i himmelflugt

Her ses især FiH Erhvervsbank at opleve massiv forøgelse af omtalen, som er fordoblet siden februar til 561 omtaler i marts måned. I januar i år lå FiH Erhvervsbank placeret på en 31. plads, rykkede i februar op til en 17. plads og kom således med i Omtalebarometerets synsfelt, og i marts nåede banken så indenfor top 10: nemlig på en 8. plads.

Det har særligt været FiHs kontroversielle udrensningsstil og deres overvejelser omkring den fremtidige funding, der har optaget spalteplads i medierne de første par måneder:

FIH kræver millioner af kunderne

ATP: Ikke flere penge til FIH

Den seneste måned har det særligt været FiHs videresendelse af ejendomsudlån til Finansiel Stabilitet, der har optaget medierne i forhold til FiH Erhvervsbank:

Kruse afviser FIH-gevinst

Konkurrencestyrelsen skal sige god for FIH-aftale  

 

Sparekassen Lollands første gang i feltet

 

Sparekassen Lolland har ikke tidligere i Omtalebarometerets levetid indtaget en plads i feltet, men siden banken d. 20. marts meldte direktørens øjeblikkelige fratræden, har de været fremtrædende i vælten. Direktørens afgang gav anledning til spekulation om, hvorvidt det var frivillig eller tvungen:

Spar Lolland-chef stopper øjeblikkeligt

Kort efter offentliggjorde Finanstilsynet deres rapport fra gennemgangen i banken, som forholdt sig stærkt kritisk i forhold til nogle af de anvendte metoder, og da solvensoverdækningen viste sig at være blot 0,5 pct. begyndte fusionsspekulationerne også at trænge på:

Tilsynet: Betydelig kreativitet i Spar Lolland

Regnskab: Spar Lollands solvensoverdækning trykket helt i bund

Passer bejlernes profiler til klemt Spar Lolland? 

Læs alt om krisen i Spar Lolland

 

Bruttodækningen af de finansielle virksomheder i marts

Om målingen

Infomedia overvåger knap ottehundrede trykte medier, de store nyhedsmediers websites og nyhedsudsendelserne på DR og TV 2. Omtalebarometeret er opgjort i både antallet af artikler og nyhedsudsendelser, hvor en virksomhed bliver omtalt, samt bruttodækningen – det vil sige hvor mange potentielle læsere og seere, som virksomheden eksponeres over for. Bruttodækningen fremgår af de blå søjler herunder. De gule er antallet af omtaler.

 

Tidligere måneders Omtalebarometer:

Omtalebarometer: DLR Kredit månedens højdespringer

Omtalebarometer: Jysk fusion trækker rent

Omtalebarometer: Investering, forsikring og pension på listen

Omtalebarometer: Max-krak hitter max 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også