Omtalebarometer: DLR Kredit månedens højdespringer

565 procent. Så meget er omtalen af DLR Kredit øget fra ultimo januar til februar, viser månedens Omtalebarometer. Ringkjøbing Landbobank, Danica og FIH, der ellers ikke er hjemmevante på listen, springer også mange pladser op ad denne måneds rangliste.

FinansWatchs omtalebarometer viser, hvilke 20 finansvirksomheder der har været mest omtalt i medierne i den forgange måned. Listen udarbejdes månedligt i samarbejde med Infomedias analyseafdeling.

Rokader i bunden

Den samlede omtale af finansvirksomhederne er faldet med tre procent - fra 13.168 til 12.755 omtaler - i forhold til januar. Top tre indtages ligesom i forrige måned af hhv. Danske Bank, Nordea og Sydbank, hvor Danske Bank atter har indtaget førerpladsen med 3.078 omtaler i februar.

Navnene på de aktører, der har været mest omtalt i medierne i februar, skiller sig ikke meget ud fra de forgange måneder, udover i ranglistens bund, hvor både DLR Kredit, Ringkjøbing Landbobank, FIH Erhvervsbank og Danica har kæmpet sig vej ind og skubbet andre ud. 

 

 

DLR Kredit fremgang på 565 procent

DLR Kredit er i februar særligt blevet omtalt i debatten omkring Moody's nedgradering af landets realkreditinstitutter, hvor de var på listen over virksomheder, der ville blive væsentlig berørt af Moody's nedgraderingsovervejelser.

Moody's sætter dansk realkredit under lup

DLR's udsigt til anden division skaber ingen skilsmisse 

Senest har DLR Kredits hemmelige landbrugsplan trukket megen medieopmærksomhed til sig i en tid, hvor landbrugets tvivlsomme fremtidsperspektiver påvirker boniteten af deres kreditorers udlånsbøger.

DLR: Her er den hemmelige landbrugsplan 

Kriseramte landmænd skal gældssaneres

DLR Kredit rykkede 19 pladser op ad rangstigen til en 15. plads.

 

Ringkjøbing Landbobank 24 pladser frem

Den velpolstrede Ringkjøbing Landbobank åbnede februar med endnu et imponerende årsregnskab fra 2011, hvor banken præsenterede et resultat før skat på 380 mio. kr.

Regnskab: Ringkjøbing stærkt ud af 2011

I samme omgang meddelte banken, at adm. direktør gennem knap 25 år, Bent Naur, vil trække sig fra posten til april og overlade roret til underdirektør, John Fisker.

Naur går på pension - Fisker overtager

Psykologtest: John Fisker var for vild til at være bankmand

Nyheder som disse fik Ringkjøbing Landbobank til at øge omtalen med 448 pct. og springe 24 pladser op ad ranglisten til en 16. plads fra januar til februar.

 

Om målingen

Infomedia overvåger knap ottehundrede trykte medier, de store nyhedsmediers websites og nyhedsudsendelserne på DR og TV 2. Omtalebarometeret er opgjort i både antallet af artikler og nyhedsudsendelser, hvor en virksomhed bliver omtalt, samt bruttodækningen – det vil sige hvor mange potentielle læsere og seere, som virksomheden eksponeres over for. Bruttodækningen fremgår af de blå søjler herunder. De gule er antallet af omtaler.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også