Christine Lagarde træder officielt af som formand i september

Formanden for den internationale valutafond (IMF), Christine Lagarde, er længe blevet kørt i stilling som ny direktør for Den Europæiske Centralbank, ECB. Tirsdag har hun meddelt sin officielle opsigelse, som vil have effekt fra den 12. september.
Det skriver den internationale valutafond i en pressemeddelelse.
"Med større klarhed om processen for min udnævnelse som ECB-direktør, og den tid det tager, har jeg truffet denne afgørelse i fondens interesse, da det vil fremskynde udvælgelsesprocessen for min efterfølger," siger Christine Lagarde i meddelelsen.
Bestyrelsen i fonden har samtidig accepteret hendes opsigelse, lyder det i meddelelsen. Fonden takker samtidig Lagarde for hendes fornemme arbejde og lederskab.
Bestyrelsen vil herefter straks gå i gang med at finde en afløser, og indtil videre bliver det David Lipton, der vil træde ind som midlertidig topchef for fonden.
EU-lande: Erfaren hollænder passer perfekt som IMF-boss
Kvinderne satte sig på magten, mens Roskilde bød på alkoholfrie drinks