EU-lande: Erfaren hollænder passer perfekt som IMF-boss

EU's finansministre ser gerne, at det igen bliver en europæer, der indtager topposten i Den Internationale Valutafond.
Der skal findes en ny IMF-chef nu hvor Christine Lagarde i stedet bliver chef for Den Europæiske Centralbank (ECB). | Foto: JOHN THYS/AFP / AFP
Der skal findes en ny IMF-chef nu hvor Christine Lagarde i stedet bliver chef for Den Europæiske Centralbank (ECB). | Foto: JOHN THYS/AFP / AFP
AF RITZAU

Den Internationale Valutafond (IMF) skal vanen tro have en europæisk chef, mener EU-landene, når franskmanden Christine Lagarde forlader posten til fordel for chefjobbet i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Det siger finansministre fra en række EU-lande ved ankomsten til et møde i Bruxelles tirsdag formiddag.

Ingen vil nævne navne - ikke eksplicit.

Luxembourgs finansminister lader imidlertid klart skinne igennem, at han vil stemme for hollænderen Jeroen Dijsselbloem.

"Ja, han passer perfekt til den beskrivelse. Det har du fuldstændig ret i," siger Pierre Gramegna om Dijsselbloem med et smil på vej ind ind mødet.

Dijsselbloem, som var Hollands finansminister fra 2012 til 2017, var tidligere formand for eurogruppen.

Også Alexander Stubb, som har været finsk statsminister, og direktøren i Verdensbanken, Kristalina Georgieva, er blevet nævnt som europæiske kandidater.

Europæere siden Anden Verdenskrig

Mandag sagde Hollands finansminister, Wopke Hoekstra, at "Holland har glimrende kandidater" til jobbet i IMF.

Det forlyder samtidig, at der kun er en kandidat fra landet - Dijsselbloem.

Posten i IMF bliver ledig, efter at EU's stats- og regeringschefer i sidste uge nominerede Christine Lagarde, som har ledet IMF siden 2011, til chef for ECB.

Der mangler dog et par formelle skridt, før hun officielt kan blive ECB-chef.

Alle chefer for IMF, siden organisationen blev skabt efter Anden Verdenskrig, har været europæere. Omvendt har topstillingen i Verdensbanken været besat af amerikanere.

Bliver Lagarde formelt valgt til jobbet i ECB, tager hun over til november.

Fest og glade dage efter udpegning af Draghis afløser 

IMF får midlertidig chef med nominering af Lagarde til EU-post 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også