LD-direktør blåstempler bonusordning

Direktøren for Lønmodtagernes Dyrtidsfond mener fortsat, at bonusordningerne var det rigtige redskab, da man skabte kapitalfonden LD Equity I.
Af PETER NYHOLM, JESPER HØBERG

Der er ikke noget galt med bonusordningerne, der blev skabt under Lønmodtagernes Dyrtidsfonds omstrukturering i 2005-06.

Sådan lyder meldingen fra fondens direktør Dorrit Vanglo, der har arbejdet sammen med Jeppe Christiansen under skabelsen af de forskellige incitamentsstrukturer under den fagforeningskontrollerede organisation.

"Det er den måde, man gør det på. Sådan er det også i andre kapitalfonde. Den måde at aflønne en kapitalfond på er jo noget af det mest standardiserede, du kan finde. Det er for at give et incitament til, at de skal gøre det godt," siger Dorrit Vanglo, der henviser til, at der skal være et afkast på 8 pct. om året til investorerne, før der udløses en bonus på 20 pct. af merafkastet til partnerne og medarbejderne i det selskab, der styrer kapitalfonden. I LD Equity 1's tilfælde har Maj Invest i alt 385 mio. kr. til gode, mens LD allerede har fået tilbagebetalt 2.440 mio.kr. på sin ca. 76 pct. ejerandel af LD Equity I.

"Det er sådan det marked er skruet sammen, så LD Equity I adskiller sig ikke fra andre kapitalfonde. Vi er også med i andre fonde. Det er helt sædvanlig standard, som vi har indført for at gøre det markedsorienteret."

Rigsrevisionen kritiserede, at man ikke havde sikret sig hele gevinsten ved skabelsen af kapitalfonden. Kan det have haft betydning for det høje afkast?

"Men helt ærligt. Kender du en investor, der vil påtage sig 25 pct. af risikoen uden at få nogen som helst andel i gevinsten? Hvis du kender sådan én, så sig endelig til," siger Dorrit Vanglo, der henviser til, at LD ved skabelsen af LD Equity 1 på forhånd sikrede sig efterreguleringer ved salget af tre konkrete selskaber.

Hvorfor beholdt man så ikke bare alle investeringerne i stedet for at skille dem ud i en kapitalfond?

"Jo, men vi stod jo i en situation, hvor vi ikke kunne holde på de medarbejdere og skulle skabe likviditet til den flytte-ret ud af LD, som var ved at blive indført. Vi var nødt til at gøre noget for at omstrukturere hele fonden på det tidspunkt, det gør man ikke fra den ene dag til den anden. Hvis vi havde haft den viden, vi har i dag kan det godt være at vi havde handlet anderledes. Men det tror jeg nu ikke."

Er bonuselementet rigtigt set i bakspejlet?

"Ja, det synes jeg. Det er lavet på samme måde, som i alle mulige andre private equity (red: kapitalfonde), som pensionssektoren investerer i. Det har gjort, at vi har kunnet fastholde en investeringsekspertise, og der er jo også andre, der kan se fornuften i dem. Det kan vi se på de senere kapitalfonde, som Maj Invest har skabt," siger Dorrit Vanglo, der taler på LD's vegne, idet bestyrelsesformand og LO-formand Harald Børsting ikke har ønsket at udtale sig.

Allerede abonnent?Log ind her

Læs hele artiklen

Få adgang i 14 dage for 0 kr. Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.

Med din prøveperiode får du:

  • Adgang til alle låste artikler
  • Modtag vores daglige nyhedsbreve
  • Fuld adgang til vores app
  • Skal indeholde mindst 8 tegn samt tre af disse: Store bogstaver, små bogstaver, tal, symboler
    Skal indeholde mindst 2 tegn
    Skal indeholde mindst 2 tegn

    Få fuld adgang til dig og dine kollegaer

    Start et gratis virksomhedsprøveabonnement

    Del artikel

    Relaterede artikler

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

    Nyhedsbrevsvilkår

    Forsiden lige nu

    Læs også