Finanstilsynet har fået nye regler i hånd, når det gælder om at gøre noget ved farlige og enerådige bankkonger. Og det er regler, tilsynet forstår at bruge, lyder det fra direktør Ulrik Nødgaard over for Berlingske.

”Det er et regelsæt, vi er meget omhyggelige med at få brugt. Reglerne er bedst kendt fra sagen mod Jørgen Brændstrup i Amagerbanken, men der er også andre sager, som jeg dog ikke kan sætte navne på,” siger Ulrik Nødgaard til avisen.

Finanstilsynet frygter de små bankkonger

Krisen gennemtvang forstærkelse

Han vurderer over for avisen, at beføjelserne reelt er nye, selv om det også tidligere kunne virke som om tilsynet havde mulighed for at skride ind over for bankerne.

”Det er rigtig nok, at loven kunne læses sådan, at der også tidligere var denne mulighed. Men vores jurister og også andre juridiske eksperter vurderede, at instrumentet ville være svært at bruge i praksis, ikke mindst i sager om tvivlsom eller risikabel bankdrift. Argumentet var, at det er et enormt indgreb at fjerne folk fra deres arbejde, og derfor kunne der mangle proportionalitet, altså at indgrebet var ude af proportioner med det problem, man ville løse. Men den økonomiske krise har udstillet, at "mismangement" i en bank kan have brede afsmittende virkninger for andre banker og for tilliden til hele sektoren, hvilket vi blandt andet så i Roskilde Bank. Derfor er loven nu blevet lavet om,” siger Ulrik Nødgaard til Berlingske.

Sag mod Brændstrup kan trække ud i årevis