Det var ikke Finanstilsynets gentagne inspektioner, der fejlede og sendte Amagerbanken i graven. Råddenskaben lå primært i lånebøgerne - specifikt i den vækst, banken havde skabt mellem 2005 og 2008.

Det skriver Finanstilsynet i en længe ventet redegørelse om forløbet op til bankens kollaps, og den rolle tilsynets fire inspektioner af banken spillede i forløbet. Tilsynet mener dog, at man kan drage lære af dele af forløbet.

”Vores undersøgelse viser, at nye forværringer alene tegner sig for mellem 1,6 og 2,0 mia. kr. Dermed var disse forværringer i sig selv nok til at knække Amagerbankens overlevelsesmuligheder, idet banken højst kunne tåle nye forværringer for 1,4 mia. kr.,” skriver Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard i en meddelelse.

"Dermed fastslår redegørelsen også, at den konservative nedskrivningspraksis på ejendomsengagementer, som Amagerbanken indførte efter ledelsesskiftet i efteråret 2010, ikke i sig selv var årsag til Amagerbankens sammenbrud. Disse nedskrivninger var der i vidt omfang taget højde for i bankens solvensbehov," skriver tilsynet.

Men der er altså lærestreger at drage af processen på Amager, skriver Finanstilsynet, der ikke er tilfreds med nedskrivningsprocedurerne.

”Forløbet i Amagerbanken og flere andre banker, der har skiftet ledelse, har gjort det klart, at de nuværende nedskrivningsregler giver et uhensigtsmæssigt stort spillerum for bankernes ledelser,” lyder det fra Ulrik Nødgaard.

Tilsynet vil nu politanmelde bankens daglige ledelse:

"Da den tidligere daglige ledelse således har misledt Finanstilsynet, vil Finanstilsynet forelægge Det Finansielle Virksomhedsråd en sag vedrøren-de politianmeldelse af den daglige ledelse i forhold til disse forhold," skriver tilsynet, der først efter den kommende advokatredegørelse vil tage stilling til bestyrelsens ansvar.

Tilsyn på vej med anmeldelse mod Amager-ledelse

Opdateres