Lagarde ligner en vinder

Med opbakning fra USA, Kina, Rusland og Europa ligner Christine Lagarde en vinder af IMF-kapløbet.
Foto: J. Scott Applewhite
Foto: J. Scott Applewhite

Siden Dominique Strauss-Kahn i maj måtte gå fra posten som topchef i IMF, har medier og politiske debatter over den ganske verden berørt emnet: Hvem skal være ny IMF-direktør?

Flere internationale finanspersonligheder har været i spil – også nogle stykker fra den tredje verden. Nu synes kapløbet dog afgjort, med den franske finansminister Christine Lagarde som vinder. Det skriver Reuters.

En tidlig favorit

Hun var allerede indledningsvist blevet udnævnt som favorit og hendes franske nationalitet passer da også glimrende ind i traditionen med at topposten i IMF besiddes af en europæer.

Den tradition har dog været udfordret til det sidste. Guvernør i den mexicanske centralbank, Agustin Carstens, har nemlig åndet Lagarde i nakken langt hen ad vejen og tidligere i processen var også Stanley Fischer fra den israelske nationalbank i spil.

Målet er en fælles beslutning

Hos IMF håber man at kunne nå til enighed om en fælles beslutning. Bliver det ikke muligt, så er det franskmanden der har de bedste kort på hånden.

Mens Carstens har opbakning fra det meste af Latinamerika, Canada og Australien, så synes det ikke at være nok til at vinde tvekampen.

Lagarde har nemlig formelt fået opbakning fra USA, Kina, Rusland og EU. Vigtige internationale spillere som Egypten, Saudi Arabien, Indonesien og Sydkorea går ligeledes ind for Lagarde som topchef og det samme gør store dele af det fransktalende Afrika.

Kæmpeøkonomier som Indien, Brasilien og Sydafrika har ikke ytret sig definitivt i sagen.

Hæmsko lurer i kulissen

En ting er dog jævnligt blevet fremhævet som værende et problem for Lagarde. Hun spiller nemlig en af hovedrollerne i en sag om voldgiftsudbetaling til en fransk virksomhed. Sagen stammer fra 2008 og ventes afgjort den 8. juli.

Saxo: Israeler favorit til IMF-job

IMF-magtspil: Lagarde vs. BRIK

Tvekamp om IMF-chefpost

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også