Brian M. ærgrer sig over banksektoren

Den netop indførte medgiftsordning kom ikke i spil på Mors, og banksektoren fandt, at en ekstraordinær redningsordning for seniorgæld og indskydere for dyr. Og det ærger økonomi- og erhvervsministeren.

"Jeg synes det er ærgerligt, at sektoren – efter at have kigget lidt nærmere i bankens bøger – alligevel ikke har fundet det muligt ekstraordinært at finde en sektorløsning, der ville dække de indskydere og ejere af seniorgæld som ikke dækkes af Garantifonden for Indskydere og Investorer eller af den individuelle statsgaranti."

Sådan skriver økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en meddelelse kort efter det står klart, at banksektoren ikke træder til med en sikring af seniorgæld og kunder med indlån over garantigrænsen på 750.000 kr. - og at den netop indførte medgiftsordning til nødlidende banker altså ikke kom i spil første gang sektoren fik chancen.

Han glæder sig dog over, at Bankpakke III har sat orden på situationen.

"Det er en kedelig situation, som Fjordbank Mors er havnet i. Men i den situation er det godt, at vi har fået vedtaget Bankpakke III, så vi på en ordentlig måde kan tage hånd om banken og dens kunder."

"De endelige tab i Fjordbank Mors kendes endnu ikke og vil blandt andet afhænge af salget af hele eller dele af banken. Statens andel af tabet vil blive dækket af de indtægter, som staten har fra bankpakkerne;" skriver Mikkelsen videre.

Staten står foreløbigt til at tabe 1,5 mia. kr. på Mors-krakket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også