Skepsis om medgiftsordning

Der er ikke megen tiltro til at den medgiftsordning til salg af nødlidende banker, som Folketinget vedtager i dag, for alvor vil kunne hjælpe, skriver Berlingske Tidende.
AF RITZAU FINANS

For at sikre, at færre banker havner i afviklingsselskabet Finansiel Stabilitet, vil Folketinget onsdag indføre en ordning, der skal støtte private købere af nødlidende banker. Ordningens effekt møder dog skepsis, skriver Berlingske.

Vedtages ordningen, vil det betyde, at en del af de midler, som Indskydergarantifonden alligevel skulle udbetale i tilfælde af et krak, i stedet kan bruges som medgift til en køber af en bank.

Forslaget bakkes som udgangspunkt op af alle partier på nær Enhedslisten. Socialdemokraterne og SF har dog på forhånd udtrykt tvivl om, hvorvidt ordningen kan løse alvorlige problemer. Ekspert i bankret er ligeledes skeptisk.

Tvivl

"Medgiftsordningen kan kun benyttes af de banker, der samtidig har lagt sig fast på at ville gøre brug af afviklingsordningen efter Bankpakke III," siger Michael Camphausen, advokat hos LETT og ph.d.-stipendiat i finansiel regulering ved Københavns Universitet, og fortsætter:

"Og i en situation, hvor flere banker har valgt at distancere sig fra Bankpakke III for ikke at sende uheldige signaler til udlandet og investorer, så kan man frygte, at medgiftsordningen kun vil finde begrænset anvendelse, og man kan stille sig tvivlende over for, hvor stor betydning ratingbureauerne i grunden ville tillægge den."

Michael Camphausen foreslår, at det bør overvejes at løsrive medgiftsordningen fra både bankpakker og Finansiel Stabilitet, som ordningen umiddelbart er bundet op på.

Ritzau Finans

Mere:

EU-regler kan spænde ben for medgift

Skandalen om bankpakken

Ny banklov skal bevise sit værd før den hjælper

Minister klar med tillæg til bankpakke

Kondrup: Ny lov kunne have hjulpet tidligere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også