Den dramatiske arrestation af chefen for den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, for voldtægt i New York i løbet af weekenden, betyder med stor sandsynlighed, at spillet om at afløse franskmanden i direktørstolen er gået ind i en turbofase, efter længe at have været et spil, der af natur mindede en del mere om brevskak.

Strauss-Kahn nægter sig skyldig, men der er bred enighed om, at han er færdig som chef for IMF. Næsten ligeså tvivlsomt syntes det ellers ventede bud på den franske præsidentpost.

Først og fremmest står det faktum, at Europa formentlig har en form for veto-ret over, om Strauss-Kahns afløser skal komme fra Europa.

En lam and

Det mente den hidtidige direktør selv var en dårlig idé, men med hans bratte abdikation og eurozonens gældsproblemer syntes iagttagerne enige om, at en europæisk kandidat er mest sandsynlig.

Kahns midlertidige afløser sagde - noget uheldigt timet - sin stilling op for bare tre dage siden, og anses derfor for en såkaldt ’lame duck,’ en siddende leder, hvis snarlige bortgang fra magtens tinde berøver ham reel indflydelse.

FinansWatch giver her en række bud fra internationale medier, og forsøger at opsummere eksperter og iagttageres vurdering.

Kandidaterne:

- Christine Lagarde, Frankrig (55): Frankrigs nuværende finansminister bliver af flere eksperter fremhævet som en mulig afløser for landsmanden og den politiske modstander Dominique Strauss-Kahn. Har dog en anklager på nakken i sagen om en massiv udbetaling til 90’er fodboldmogulen Bernard Tapie. Ses på trods af sagen som en af favoritterne.

- Mario Draghi, Italien (63): Men bliver det ikke Lagarde, så syntes en af de hidtidige favoritter til posten, den italienske nationalbankdirektør Draghi, at være et oplagt bud på en europæisk kandidat. (Opdateret 17. maj. 8:25 - Draghi står nu til at over for Jean-Claude Trichet i ECB i stedet.)

- Gordon Brown, Storbritannien (60): Et mindre oplagt bud er den tidligere britiske finans- og premierminister. Brown måtte tidligere på foråret lide den tort, at se sit kandidatur skudt ned inden det overhovedet for alvor var kommet i gang. Og så af sit eget lands regering, intet mindre.

- Kemal Dervis, Tyrkiet (62): Den tidligere tyrkiske økonomiminister og verdensbanksøkonom ligner et rigtigt stærkt bud på en kompromiskandidat mellem Europas ønske om at blive siddende på posten

- Mohamed El-Erian, Egypten (53): Chefen for den gigangtiske investeringstank Pimco var en velanset kandidat ved sidste valgrunde, der ikke forventes at stille op denne gang, men formentlig bliver en stærk outsider hvis han gør. Dommedagsøkonomen Nouriel Roubinis favoritvalg.

- Stanley Fischer, Israel (67): Tidligere chef for Israels centralbank. Ifølge observatører trukket ned af sin tid i Citibank, og af hans høje alder.

- Trevor Manuel, Sydafrika (55): Den nuværende minister for Sydafrikas national planlægnings komite - og landets tidligere finansminister – anses af mange for Afrikas stærkeste kandidat.

- Tharman Shanmugaratnam, Singapore (54): Singapores finansminister anses for en interessant og relativt ung kandidat, men eksperterne har ham bag Trevor Manuel i køen til jobbet.

- Arminio Fraga, Brasilien (54): Tidligere centralbankchef for Brasilien, og formentlig Sydamerikas stærkeste kandidat.

- Agustín Carstens, Mexico (52): Den mexicanske nationalbankchef – og tidligere finansminister – er formentlig udelukket, da posten som chef for verdensbanken for tiden er på nordamerikanske hænder.

- Montek Singh Ahluwalia, Indien (67): Indisk økonom og tidligere verdensbankansat, der for tiden sidder i en højt anset Washington-tænketank. Men, siger flere iagttagere, han er nok for gammel.

- Haruhiko Kuroda, Japan (67): Den japanske chef for den asiatiske udviklingsbank har tidligere været set som en stærk kandidat. Han har dog mere eller mindre trukket sig ud af billedet, og peget på Christine Lagarde som favorit.