Tilsyn afviser tvivl: Daytradecenter gik over grænsen

Finanstilsynet var aldeles ikke - som Daytradecenter ellers fremfører - usikre på, om centrets udbud af oliederivater uden fondsmæglertilladelse skulle videre til Bagmandspolitiet.

Der er ingen tvivl hos Finanstilsynet om, at Daytradecenter brød loven, da man tidligere på året forsøgte at indfange investorer til et stærkt spekulativt oliederivat.

Derfor valgte tilsynet igår at sende sagen videre til Bagmandspolitiet. Sagen endte på Finanstilynets bord efter dagbladet Børsen i sidste måned skrev om centrets aggressive annoncering, der lovede kunder afkast på 40-50 pct. i løbet af få måneder.

"Når vi beslutter at foretage en politianmeldelse, er det fordi, at vi dels mener, at de foretagne aktiviteter er i strid med lovgivningen, dels at vi har oplysninger, der gør, at vi er rimeligt sikre på, at de har fundet sted," skriver kontorchef i Finanstilsynet Stig Nielsen i en mail til FinansWatch.

Underkendt

Kommentaren falder efter Daytradecentret i går skød skylden for anmeldelsen over på usikkerhed hos tilsynet.

"Finanstilsynet har forklaret over for os, at de er usikre på, om udbyderen af oliederivaterne Skandinavisk Fondskommission - der har adresse i samme hus som os, og som har lavet nogle fodfejl i forbindelse med udbuddet - der er man usikre på, om det så er en overtrædelse. Og det er så ikke dem der skal afgøre den slags, men politiet. Og derfor er sagen blevet sendt videre," sagde centrets direktør, Erik Gravgaard, igår til FinansWatch.

Det er dog ikke kun tilsynet, der underkender den forklaring. Skandinavisk Fondskommission har tidligere over for dagbladet Børsen afvist enhver forbindelse til oliespekulationen.

»Vi kunne aldrig selv drømme om at lave den form for markedsføring. At sige, at noget skal op med 45 pct., er jo latterligt. Risikoen er enormt høj,« sagde direktør Björn Wennerlund i marts måned til avisen.

Daytradere: Irriterende, ærgerligt og forkert

Tilsyn politianmelder Daytradecenter

Tilbud: Bliv valutahandler på 30 timer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også