Næste 60 pct. af islændingen har sagt nej til den seneste Icesave-aftale - og dermed syntes slagsmålet mellem den nordatlantiske østat på den side, og Holland samt Storbritannien på den anden, at være på vej mod en europæisk domstol.

Det skriver en række internationale medier.

"Det værste af to valg er taget. Afstemning har splittet nationen i to. Vi må gøre alt hvad vi kan for at forhindre det politiske og økonomiske kaos, der kan følge dette resultat," siger den islandske statsminister Jóhanna Sigurðardóttir ifølge The Guardian.

Da Landsbanki - banken bag Icesave - krakkede i 2008, trådte Storbritannien og Holland til, og friholdt indlånerne i de to lande for tab på ca. 30 mia. kr. Siden har de skiftende regeringer i de to lande krævet pengene tilbage.

90 pct sagde nej første gang

Men første en gang en aftale lå klar - i marts 2010 - sendte Islands præsident den til afstemning - og 90 pct. af befolkningen sagde nej.

Og sådan gik det altså også med anden aftale, der i medierne var fremhævet som bedre for Islændingene - men som stadig ville have efterladt hver enkelt af landets borgere med en stor gæld.

Skuffelse

Med resultaterne fra fem af landets seks stemmekredse - inklusive hovedstaden Reykjavik - i hus, lå nejsiden klart i front med lige under 60 pct. af stemmerne.

Finansministrene i både Holland og Storbritannien udtrykte ifølge BBC ærgrelse over afstemningens resultat.

"Jeg er meget skuffet over, at aftalen ikke er blevet godkendt. Det her er hverken godt for Holland eller Island," siger Jan Kees de Jager, finansminister i Holland, ifølge BBC.