27 barske sider der skal ændre USA's ejendomsudlån

I kølvandet på subprime og sidste efterårs tvangsauktionsskandaler forsøger de amerikanske statsadvokater at rydde op i bankernes boligudlån - og American Banker har fået fingre i deres 27 sider lange liste over krav.

Sidste uge fik USA's fem største boligudlånere en lang liste med krav fra landets 50 statsadvokater.

Det 27 sider lange dokument - der kan læses her - indeholder ifølge American Bankers analyse første skud i en forhandling, der kan føre til en grundlæggende forandring af det boligudlånsmarked, der bragte verden på fornavn med subprime og automatiserede tvangsauktioner.

"Det vi prøver at gøre her er at ændre et dysfunktionelt system. Vi vil ændre det hele - det er vores mål. Det er et mål der er temmelig svært at opnå, men vi har haft samtaler med bankerne, og håber vi kan nå frem til en aftale, der er god både for dem og for husejerne," siger Tom Miller, der er statsadvokat fra Iowa og førstemand ved hans side af forhandlingsbordet, til American Banker.

Statsadvokaterne stiller blandt meget andet højere krav til dokumentation for, at en udlåner rent faktisk kontrollerer det udlån, man kræver til tvangsauktion - et af problemerne fra sidste efterårs skandale, og samtidig et af de centrale stridsspørgsmål i den stribe af juridiske slagsmål mellem husejere og udlånere, der for tiden truer med at underminere hele det det amerikanske udlånssystem.

Hele dokumentet kan læses her (pdf-link)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også