Rigsrevisionen undersøger Finansiel Stabilitet

Rigsrevisionen vil nu gennemføre en undersøgelse af Finansiel Stabilitets behandling af sine strandede bankkunder.
Foto: VALDEMAR JORGENSEN
Foto: VALDEMAR JORGENSEN

Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvorvidt de mange tusinde kunder, der har set deres bank krakke, har fået en retfærdig behandling af statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet

Ublid behandling

Undersøgelsen kommer efter en række kunder i bankerne under statens oprydningsselskab har klaget over en ublid behandling. Den vil Ifølge Børsen tage 6 måneder.

Finansiel Stabilitet blev stiftet i 2008 og har til formål at afvikle nødlidende pengeinstitutter. Organet ejes af den danske stat gennem økonomi- og erhvervsministeriet.

Kunderne i de krakkede Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank, Løkken Sparekasse, Eik Bank, Gudme Raaschou Bank og Capinordic Bank er alle havnet i Finansiel Stabilitet for en kortere eller længer periode.

Ændringer på vej

Her varslede bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen for nylig, at der er markante ændringer på vej i selskabet, der ikke længere har økonomisk støtte fra den finansielle sektor.

"Vi er i en situation, hvor vi efter 1. oktober er blevet et rent statsselskab. Finansiel Stabilitet har altid været 100 pct. statsejet men med økonomisk støtte fra den finansielle sektor. Det er afsluttet. Nu er vi både risiko- og ejermæssigt et statsselskab, og det giver anledning til nogle omkalfatringer af strukturen, som jeg håber, at vi kan oplyse om et par uger," sagde Henning Kruse Petersen i sidste uge.

Han har tidligere slået fast, at Finansiel Stabilitet har forpligtet sig til at have de laveste renter på indlån og de højeste renter på udlån for at leve op til EUs regler om statsstøtte. Der har dog været delte meninger om, hvorvidt Finansiel Stabilitet går for langt og dermed gør livet for surt for kunderne.

Ændring af Finansiel Stabilitet på vej

Kruse - statens finansielle skraldemand

Det siger vennerne om Kruse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også