S vil se på lønninger i Finansiel Stabilitet
Socialdemokraterne vil have undersøgt, om direktører og bestyrelsesmedlemmer i de banker, der er under Finansiel Stabilitet, får for høje lønninger og honorarer. Det skriver Business.dk.
Opfordringen fra socialdemokraterne kommer efter, at Rigsrevisionen har meddelt, at man igangsætter en kulegravning af Finansiel Stabilitet.
"Vi vil gerne have rede på, om de mange fallitboer (banker red.), som Finansiel har skullet afvikle, er blevet håndteret fornuftigt. Der har også været kritik af, hvilke honorarer, man har bevilget hinanden i bestyrelse og direktion for Finansiel Stabilitet-selskaber for at administrere fallitboerne. Vi vil gerne have en samlet vurdering af, om det er blevet håndteret rigtigt," siger Mogens Lykketoft til Business.dk.
Store udbetalinger
Også socialdemokraternes Carsten Hansen vil have lønningerne under lup:
"Vi kan se, at der har været en række forholdsvist store udbetalinger til bankdirektører i forskellige selskaber. Bl.a. fik Fionia Banks direktør 7,8 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse, uden aktionærerne fik noget. Efterfølgende har den nye direktør fået samme løn som den tidligere i en meget mindre bank," siger den anden socialdemokratiske statsrevisor Carsten Hansen til Business.dk.
Rigsrevisionen vil kigge på høje renter
Relaterede artikler:
Livet i en skraldespand
For abonnenter