Nationalbanken vil stoppe røverier

Nationalbanken og pengeinstitutterne etablerer vagtselskab med 350 sikkerhedsfolk.
Foto: Panduro Jens Jyllands-Posten
Foto: Panduro Jens Jyllands-Posten
AF JENS KURT JØRGENSEN, epn.dk

De senere års række af millionrøverier mod kontantcentre, senest mod Loomis og Dansk Værdihåndtering, har fået Nationalbanken og pengeinstitutterne til at danne et nyt selskab, der skal stå for at flytte store millionbeløb fra et sted til et andet under øget sikkerhed.

Samtidig skal der ansættes op mod 350 sikkerhedsfolk i firmaet, og etableringen må ses som et knæk i finanssektorens tillid til de etablerede sikkerhedsfirmaer.

Centraler sammenlægges

Det nye sikkerhedsfirma får navnet Bankernes Kontantservice, BKS, og er i fuld i gang med at forberede sammenlægningen de eksisterende syv depotbankers værdihåndteringscentraler til to kontantcentre.

Det oplyser Nyhedsbrevet Finans fra Finansforbundet.

Etableringen af BKS er sket sideløbende med indføringen af nye standarder for sikkerhedsledelse ved værdihåndtering.

Kontanthåndtering i fokus

"Sikkerhed er dyrt at skulle leve op til, derfor er det hensigtsmæssigt, at bankerne igennem Bankernes Kontantservice er gået sammen om at lave to kontantcentre, som lever op til de nye krav. I stedet for, at det enkelte pengeinstitut skal gå ud og foretage meget store investeringer. Kontanthåndtering har ikke nødvendigvis været et forretningsmæssigt fokusområde i de enkelte pengeinstitutter, men for Bankernes Kontantservice bliver det kernekompetencen", siger Mogens Søndergaard, direktør for Bankernes Kontantservice til Nyhedsbrevet Finans

Mange flere bankrøvere

Kom med på sporet af svindlerne

Denne artikel er leveret af vores samarbejdspartner epn.dk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også