Storbanker skal gennem nye stresstests
Et nyt sæt af stresstest skal afgøre, hvilke store amerikanske banker, der er sunde nok til at hæve deres udbytte og tilbagekøbe aktier. Det skriver Financial Times.
The Federal Reserve går i denne uge i gang med at undersøge data leveret af 19 store amerikanske finansielle institutioner, herunder Goldman Sachs, JPMorgan Chase og Bank of America. Undersøgelsen skal afgøre, hvordan finanskoncernerne vil klare sige gennem en lang række økonomiske og finansielle chok.
Færdig til marts
Testen kommer samtidig med, at investorerne presser på for at få deres andel af en voksende bundlinje. Det har de endnu ikke fået, da myndighederne efter at have skudt milliarder af dollar ind i den finansielle sektor, har blokeret. Det har også givet sig udslag i kursen på finansaktierne.
Stresstesten forventes færdig i marts og dermed bane vejen for, at investorerne kan få en bid af kagen i andet kvartal. Kun banker, der har tilbagebetalt deres nødhjælp til staten og kan bevise, at øget udbytte ikke vil gå ud over deres sikkerhed, vil få lov. Fed vil også undersøge, hvordan det går med at opfylde de nye strengere kapitalkrav, som Basel-komiteen blev enige om sidste år.
Analytikere forventer, at banker som Goldman, JPMorgan og Bank og New York Mellem bliver blandt de første banker, der for lov til at sende penge retur til investorerne.
Relaterede artikler:
Hård stresstest til realkreditten er klar
For abonnenter