Feds Evans: Åben over for dobbelt renteløft, men foretrækker enkelt

Chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i Chicago er mest komfortabel med enkelte renteløft, men vil også være åben for et dobbelt, hvis det bliver nødvendigt.
Charles Evans, som er chef for den amerikanske centralbank Federal Reserves, til venstre med Federal Reserves formand, Jerome Powell. | Foto: ANN SAPHIR/REUTERS / X04167
Charles Evans, som er chef for den amerikanske centralbank Federal Reserves, til venstre med Federal Reserves formand, Jerome Powell. | Foto: ANN SAPHIR/REUTERS / X04167
AF MARKETWIRE

Charles Evans, som er chef for den amerikanske centralbank Federal Reserves, Feds, afdeling i Chicago, er åben over for tanken om, at centralbanken på kommende møder løfter sin rente med 50 basispoint frem for gængse 25 point. Han foretrækker dog forhøjelser på 0,25 pct.point.

"Vi ønsker at være forsigtige, vi ønsker at være ydmyge og fleksible og nå til neutral inden for længe. Måske hjælper 50, det er jeg åben overfor," sagde Charles Evans torsdag ifølge Bloomberg News.

Han tilføjede dog, at han ikke har bundet sig til dobbelte renteløft.

"Jeg ville være komfortabel med at hæve renten med et kvartal pct.point ved hvert møde."

Evans fremhævede også, at et dobbelt renteløft ville skabe udfordringer for bankens kommunikation til markedet.

"Når man først starter med forskellige hastigheder, så åbner det diskussionen om, hvor man er på vej hen, hvis man bevæger sig så hurtigt."

Federal Reserve hævede sidste onsdag sin rente med netop 0,25 pct.point til 0,25-0,50 pct., og samtidig signalerede banken et renteniveau seks gængse løft på 25 basispoint højere ved udgangen af året og fire mere i 2023.

Siden da har en række af chefgruppens medlemmer, herunder formand Jerome Powell, indikeret at dobbelte renteløft på kommende møder kan komme på tale.

Feds Mester: Vi skal foretage nogle dobbelte renteløft

Feds Daly: Ser muligt behov for dobbelt renteløft i maj 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også