Feds Bostic: Ser færre renteforhøjelser end snittet

Efter formanden for Federal Reserve har lagt op til flere stramninger, lægger chefen for afdelingen i Atlanta op til en mindre aggressiv tilgang.
Foto: DANIEL SLIM/AFP / AFP
Foto: DANIEL SLIM/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Raphael Bostic, som er chef for den amerikanske centralbank Federal Reserves, Feds, afdeling i Atlanta, har mandag ageret duen i centralbankens ledelse, efter at formand Jerome Powell tidligere spillede rollen som strammer.

"Jeg har skrevet seks renteforhøjelser ind i 2022 og to mere i 2023," sagde Raphael Bostic i en tale til National Association for Business Economics, ifølge Bloomberg News.

"Jeg anerkender, at jeg ligger i bunden i forhold til distributionen af mine kollegaer, men de forhøjede niveauer af usikkerhed er helt i front i mine tanker og har afdæmpet min forventning til, at en ekstremt aggressiv rentebane er passende i dag."

I onsdags hævede centralbanken sin rente med 25 basispoint til 0,25-0,50 pct., samtidig med at den indikerede et flertal i ledelsesgruppen på yderligere seks renteløft i år og fire mere i 2023. Bostic er altså fortaler for tre færre forhøjelser end medianen blandt direktørerne.

"Begivenhederne skifter hurtigt, og vi kunne se markante forandringer i nøgledimensioner, så som den samlede efterspørgsel, der kunne retfærdiggøre en hurtig tilpasning af retningen for pengepolitikken."

Bostics meldinger sender ham over i duegruppen i renteudvalget i Federal Reserve, mens bankens formand, Jerome Powell, der ellers heller ikke betragtes som en inflationshøg i en tale tidligere mandag til samme forum, åbnede for at stramme mere og hurtigere end onsdagens prognose indikerede.

"Hvis vi konkluderer, at det er hensigtsmæssigt at rykke mere aggressivt ved at hæve styringsrenten med mere end 25 basispunkter på et møde eller møder, vil vi gøre det," sagde Powell i sin tale.

"Og hvis vi bestemmer, at vi bliver nødt til at stramme ud over det neutrale niveau og til en mere restriktiv holdning, så vil vi også gøre det."

Chefgruppens bud på en neutral langsigtet rente er på 2,50 pct. Hvis alle 11 ventede renteforhøjelser i 2022 og 2023 bliver en realitet, vil det sende rente op i 2,75-3,00 pct. inden udgangen af 2023.

Investorerne regner med, ud fra handelen med rentefutures, at renten i USA vil slutte 2022 i 2,18 pct., hvilket svarer til hele syv renteløft mere i år. Set i forhold til udgangen af 2023 indikeres renten at ligge i 2,61 pct. eller knap ni forhøjelser over renten mandag.

Federal Reserve: Vil om nødvendigt hæve renten hurtigere

Feds Barkin: Vi kan bevæge os hurtigere, men har allerede effekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også