FinansWatch

Realkreditrådet: Nu starter det politiske arbejde

Realkreditrådet skubber nu gang i det politiske benarbejde, der skal sikre, at boligejerne kan få tinglyst deres pantebreve kvit og frit. Det skal bane vejen for, at den store klump af flekslån fremover kan refinansieres året rundt.

Foto: Stine Larsen

Selvom Realkreditrådet ikke deler Lars Rohdes bekymring for, at Danmark skal ende som ”lille Irland” som følge af realkredittens storudsalg af de danske rentetilpasningsobligationer i forbindelse med årsskiftet, så ønsker realkreditinstitutterne at ændre det nuværende system.

Direktør Ane Arnth Jensen medgiver Lars Rohde, at når der kun holdes de store fleksauktioner én gang om året, så øger det risikoen for et kollaps, hvis den danske krone samtidig skulle komme under pres fra udlandet.

”Vi tror ikke, at det er et særlig sandsynligt scenarium, men derfor vil vi naturligvis arbejde for så hensigtsmæssige strukturer og systemer som muligt, så der ikke er nogen tvivl om, at auktionerne kan forløbe uden turbulens,” siger hun til FinansWatch.

”De obligationer der udstedes i dag, der rentetilpasser man flere gange om året, men den store klump af rentetilpasningslån er koblet op på ældre pantebreve, hvor der står, at rentetilpasningen skal ske i december. Her vil vi bede lovgiverne om, at låntagerne kan få dem tinglyst kvit og frit. På den måde spreder vi fleksauktionerne ud over hele året og mindsker dermed den nationaløkonomiske risiko for, at det skal kollidere med andre ting,” siger Ane Arnth Jensen.

Hvorfor har I ikke fået ændret de regler noget før?

”I efteråret 2009 lavede realkreditinstitutterne den aftale, at man ville rentetilpasse alle lån med virkning fra primo 2010. Der ville man rentetilpasse alle nye lån med termin på andre tidspunkter end december og det har faktisk allerede flyttet en del. Så vi har været i gang – men den store hurdle er alle de eksisterende flexlån, som er bundet op på de begrænsninger, der fremgår af pantebrevene”.

Hvorfor skal husejerne med flekslån ikke bare betale de omkostninger, der koster at ændre pantebrevet?

”Der vil mange mennesker nok sige, hvorfor skal jeg bære sådan en ekstra-omkostning? De fleste syntes jo, at systemet fungerer fint og de har lave ydelser på deres boliglån, så det kan være svært at overbevise dem om, at de skal betale 1400 kr. for at være med til at mindske risikoen for et teoretisk problem. Derfor mener vi, at det rimelige må være, at lovgiverne hjælper til med det her, så vi får spredt salget af rentetilpasningsobligationerne ud over hele året,” siger Ane Arnth Jensen til FinansWatch.

Tror på at nå målstregen i 2011

Hvad er meldingen fra politikerne? Vil de godt betale det, som det koster at få tinglyst alle de her pantebreve?

”Vi har ikke fået meldinger fra politisk hold endnu”.

Hvor lange er udsigterne i forhold til at få ændret de her ting?

”Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne komme i mål med det i 2011,” siger Ane Arnth Jensen.

Mere fra FinansWatch

Dansk robotrådgiver nedjusterer forventninger

Både hvad angår AUM, antal kunder og omsætning justerer robotrådgiveren Nord Investments nu sine forventninger i den forkerte retning. Årsagen skal findes i de usikre markeder og en faldende investeringslyst, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs