Nøddebo: Nye gebyrer til gavn for os, investorerne og kunderne

Topchefen i Realkredit Danmark mener, at RD, trods en forhøjelse af bidragssatserne for de yderste lån, bevarer sin konkurrencekraft, da der er mere fleksibilitet end hos Nykredit. (Opdateret.)
Foto: Christian Sølbeck
Foto: Christian Sølbeck

Carsten Nøddebo, topchef i Relkredit Danmark, kom i går onsdag i vælten, da Berlingske Business citerede flere iagttagere af boligmarkedet for at sige, at Realkredit Danmarks forestående stigning i bidragssatserne på de yderste lån, måske ikke er lovlige. Konkret er der tale om, at Realkredit Danmark, ligesom de fleste andre finansielle institutter, ønsker at få betaling for den dyre kapital de skal holde på balancen, hvorfor kunderne vil se en stigning i bidragssatsen, hvis ellers man har belånt sin ejendom med over 60 pct. med et flekslån uden afdrag.

I dag følger Børsen op på historien, hvor Carsten Nøddebo understreger, at det også er en fordel for kunderne og investorerne, at RD styrker indtjeningen.

"...og at vi styrker indtjeningen, styrker også efterspørgslen efter vores obligationer og dermed prissætningen på dem. Så det er til gavn for kunderne ved, at vi gør vores obligationer endnu mere attraktive," siger Carsten Nøddebo til Børsen.

"I sidste uge sagde ATP her i Børsen, at de bedst kan lide tolagslån. Tror du prisstigningerne kan gøre jer lige så attraktive," spørger Børsen, og får svaret:

“Bestemt. Jeg hørte nu også mest Lars Rohde adressere det hyppige refinansieringselement frem for tolagselementet. Vi skal have en længere funding. Det er jeg helt enig i. Omfanget af de helt korte rentetilpasningslån skal mindskes i de kommende år. Og det er jeg sikker på, det bliver.”

 

RD-chef afviser lovbrud

Avis: RD's prisstigninger måske ulovlige

Avis: ATP synes godt om Nykredits nye lånemodel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også