Regnskab: Realkredit Danmark ramt af lavere afkast på obligationer

Realkredit Danmark opnåede i første kvartal et lavere resultat sammenlignet med året før. Faldet skyldes et lavere afkast på obligationsbeholdningen. (Opdateret 8.26).

Realkredit Danmarks resultat landede på 287 mio. kr. i 1. kvartal 2011 mod 472 mio. kr. i 1. kvartal 2010. Resultatet faldt pga. et lavere afkast på obligationsbeholdningen.

Nedskrivningerne udviklede sig i den rigtige retning, da nedskrivningerne på udlån faldt med 38 pct. sammenlignet med samme periode sidste år til 197 mio .kr. Ned skrivningerne svarer til 0,11 pct. af det samlede realkreditudlån.

Realkreditinstituttets omkostninger er steget med 31 mio. kr. til 244 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes en række tiltag, der skal styrke Danske Bank-koncernens position på det danske ejendomsmarkedet.

”Vi har igangsat en række tiltag, der skal styrke vores position på det danske ejendomsmarked. Blandt andet strømlines samarbejdet med Danske Bank og home for at sikre kunderne en endnu bedre oplevelse, når de er i kontakt med os. Vores privatkunder kan nu – også om aftenen og i weekenden – ringe til rådgivere, der kan hjælpe med stadig flere spørgsmål vedrørende boligfinansiering. Senere på året kan også mindre erhvervsdrivende benytte sig af denne service,” siger adm. direktør i Realkredit Danmark Carsten Nøddebo i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet.

Realkredit Danmarks kunder oplever en bedring i økonomien, hvilket afspejler sig i restancerne. Målt i procent af ydelserne faldt de igennem hele 2010, og det fald fortsatte i første kvartal af 2011.

Forventningerne til hele året fastholdes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også