Opgør om demokrati i Nykredit spøger igen
En ny magtkamp er under opsejling i ejerforeningen bag Nykredit, hvor ledelsen beskyldes for at ville sætte kritikerne ud af spillet, skriver Finans.
Det skyldes, at ledelsen vil ændre på de demokratiske spilleregler i Forenet Kredit, der ejer 90 pct. af Nykredit. På det næste repræsentantskabsmøde ønsker ledelsen at ændre vedtægterne, så det i fremtiden kun kræver opbakning fra to tredjedele af de fremmødte medlemmer - mod tre fjerdedele i dag - at ændre dem. Dermed bliver det sværere for et kritisk mindretal at blokere for ledelsens forslag.
"Det er vigtigt, at repræsentantskabet på demokratisk vis kan træffe beslutninger og gennemføre forandringer og tilpasninger, som er nødvendige for at kunne varetage rollen som hovedaktionær for Nykredit. Ændringerne vil betyde, at alle forslag – ligegyldigt hvem der fremsætter dem – bliver lettere at vedtage for repræsentantskabet," skriver formand Nina Smith, der ikke ønsker at stille op til interview, i en e-mail til Finans.
Samtidig ønsker ledelsen, at det skal være muligt at afgive fuldmagt til møderne, så medlemmer kan stemme uden at møde op.
"Vi ønsker den højest mulige stemmedeltagelse på repræsentantskabsmøderne, og man skal ikke fratages sin stemmeret på grund af sygdom," skriver Nina Smith.
Også det vil gøre det sværere for et mindretal at blokere forslag, og en af formandens kritikere mener, at det er den reelle årsag til ledelsens ønske om ændringerne.
"Jeg tror, at det handler om, at ledelsen er bange for ikke at kunne få sine ting igennem," siger repræsentantskabsmedlem Bo Grønvall Christensen, der er et af de 10 medlemmer, der er valgt ind fra den nu nedlagte oprørsgruppe Consum.
Han peger på, at der altid er medlemmer, der ikke møder op, mens andre går, inden møderne er færdige. Derfor er det langtfra alle 104 repræsentantskabsmedlemmer, der stemmer. Det gør det nemmere for de 10 kritikere fra Consum at blokere forslag. I hvert fald så længe det kræver et flertal på tre fjerdedele at stemme ting igennem.
"Da foreningen tidligere i år skiftede navn, var det blot to stemmer, der afgjorde, at forslaget gik igennem. Jeg tror, at ledelsen er bange for børsnoteringen, som den har lovet skal til afstemning igen og vedtages med et kvalificeret flertal," siger Bo Grønvall Christensen til Finans.
Nina Smith afviser, at ændringerne får nogen betydning for den kommende afstemning om børsnoteringen, for den kræver ingen vedtægtsændring og dermed blot et simpelt flertal - altså mindst 50 pct. opbakning - at få igennem, påpeger hun.
Ifølge hende er det i foreninger, der har ansvaret for store virksomheder, normalt, at to tredjedele af medlemmerne udgør et kvalificeret flertal.
"Det giver en lidt mere fleksibel forening, der kan agere lidt hurtigere, hvis det er påkrævet. Beslutninger om ændringer af foreningens formål eller foreningens opløsning vil stadig kræve tre fjerdedele," skriver Nina Smith.
Bo Grønvall Christensen mener, at vedtægterne ikke skal ændres.
"Et krav om et flertal på tre fjerdedele er en beskyttelse af vores vedtægter. Det er meningen, at det skal være svært at ændre dem. Går man ned på to tredjedele, kan obligationsejerne og erhvervskunderne i repræsentantskabet blive enige om forhold uden om boligejernes repræsentanter. Der har nok været en god grund til, at vores stiftelsesfædre besluttede sig for tre fjerdedele," siger han.
Medie: Nykredit-ejere skal stå klar til "børs-go" i november
.jpg.png)
