Ikke overraskende vil Danske Bank ikke fortælle, hvor mange penge der er røget ned i bankens lommer via hvidvask-sagerne i bankens estiske filial.

Det skriver Berlingske Business, som tidligere på ugen kunne afdække, at fire konti i Danske Banks estiske afdeling havde været brugt til at flytte milliarder af kroner i sager om hvidvask. Penge, der kom fra selskaber med tætte forbindelser til regeringen i den tidligere Sovjet-republik Aserbajdsjan, og som blev videresendt til bl.a. andet en præsidentkandidat i et EU-land, en tysk politiker og valgobservatør, et italiensk medlem af Europarådet og ægtefællen til den øverste chef i FN-organisationen UNESCO.

Noget, den internationale chef i organisationen Oxfam Ibis, Lars Koch, over for Berlingske Business vurderede lignede bestikkelse. Derfor har Berlingske Business spurgt Danske Bank, hvad banken har tjent på de kunder, der ikke kunne dokumentere et legitimt formål med at være kunder i den estiske filian.

"Vi har absolut ingen interesse i at tjene penge på, at banken bliver brugt til kriminelle aktiviteter. Vi tager stærkt afstand fra den form for aktivitet – og gør en stor indsats for at undgå det. Ud over de oplysninger, der er tilgængelige i vores regnskaber for Danske Bank Estland, offentliggør vi ikke indtjening fordelt på specifikke kundegrupper. Derudover er præmissen bag spørgsmålet, at der i alle transaktionerne er foregået noget ulovligt, hvilket vi ikke ved. Det er op til myndighederne at afgøre," skriver Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed, som svar i en kommentar til avisen.

Det er Danske Banks anden sag om hvidvask via filialen i Estland inden for det seneste halve år.

Tidligere på året kunne Berlingske Business dokumentere, at filialen var blevet brugt til hvidvask af blandt andet banker i det østeuropæiske land Moldova for ca. otte mia. kr.

Medie: Diktatur-milliarder strømmede gennem Danske Bank 

Danske Bank brugte halvandet år på oprydning efter hvidvask

Minister: Danske Bank har groft forsømt ledelsesansvaret