FinansWatch

Danske Bank brugte halvandet år på oprydning efter hvidvask

Ifølge Danske Bank selv tog det mere end halvandet år at rydde op i Estland, efter banken med flere års forsinkelse konstaterede, at man var blevet brugt til hvidvask.

Danske Bank brugte ifølge egne oplysninger godt halvandet år på at lukke ned for mistænkelige konti i sin datterbank i Estland.

Mandag dokumenterede Berlingske Business, at Danske Banks datterbank i Estland var blevet brugt til at overføre 18 mia. kr. fra fire konti med tætte forbindelser til diktaturet i Aserbajdsjan til en række europæiske toppolitikere og embedsmænd mellem 2012 og 2014.

Men selv om banken selv oplyser, at man i 2014 blev bekendt med, at man blev misbrugt til hvidvask, så tog det godt halvandet år før hvidvaskaktiviteterne blev stoppet. Det skriver Berlingske Business.

"Det er et arbejde, der foregår over en periode på cirka halvandet år og er helt afsluttet i 2015. Set i bakspejlet ville vi gerne have gjort det hurtigere," skriver Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed, i et skriftligt svar til Berlingske Business om bankens arbejde med at lukke ned for mistænkelige kundeforhold.

I foråret dokumenterede Berlingske Business, at Danske Banks bank i Estland var blevet brugt til hvidvask i forhold til blandt andet banker i Moldova for ca. otte mia. kr.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kalder sagen "et kæmpe svigt af bankens ledelse".

Forsiden lige nu

Forslag om loft på kviklån skudt ned i Folketinget

Et forslag fra SF om et omkostningsloft på kviklån står ikke til at blive til virkelighed. For selv om flere af Folketingets partier anerkender udfordringen med himmelhøje kviklånsrenter, så var det under tirsdagens førstebehandling af forslaget småt med opbakningen.

PFA satser over halv milliard på Amager-projekt

Pensionsselskabet køber industrivirksomheds ejendomme og forbereder bolig- og kontorplaner, selvom lokalplan ikke er på plads. Selv hvis det glipper, kommer vi ikke til at gå tomhændede fra investeringen, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn til EjendomsWatch. Datterselskab i Thylander Gruppen er med som udvikler.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere