Regnskab: Låneomlægning sikrer - også - fremgang i Totalbanken

Som i de fleste andre pengeinstitutters regnskaber for første kvartal, skæpper boligejernes låneomlægning i kassen hos Totalbanken.
Foto: Carsten Andreasen
Foto: Carsten Andreasen

Boligejerne har reddet en række flotte kvartalsregnskaber i den danske banksektor, og sådan ser det også ud i fynske Totalbanken, der netop har udsendt regnskab for første kvartal.

Totalbanken: Solen skinner, og økonomien går den rigtige vej 

Regnskabet efter skat viser fremgang fra 2,38 mio. kr. første kvartal sidste år til 5,68 mio. kr. ved udgangen af første kvartal i år.

Det er som nævnt heftig aktivitet på låneomlægninger, der skæpper i kassen med en markant fremgang i gebyrindtægterne. Denne post går frem fra 12,18 mio. kr. første kvartal sidste år til 15,26 mio. kr. samme periode i år.

"Kombinationen af et lavt renteniveau, en lav inflation og en øget beskæftigelse har sat skub i et højere økonomisk aktivitetsniveau. Lige nu ser vi stor konverteringsaktivitet inden for boligområdet og en vis bedring i boligmarkedet, så der er grund til forsigtig optimisme," siger adm. direktør Ivan Sløk fra Totalbanken i en pressemeddelelse.

Let stigning i udgifterne

Også på posten for kursreguleringer var der fremgang at spore. Første kvartal 2014 var resultatet 3,33 mio. kr., mens det for samme periode i år var 5,25 mio. kr.

Det var især valuta og obligationer, der førte til stigningen på posten for kursreguleringer, kan man læse af regnskabets noter.

Tilsyn: Totalbankens bonitet dårligere end gennemsnittet 

Omvendt steg udgifterne i banken også en anelse fra 16,4 mio. kr. til 17,4 mio. kr., mens nedskrivningerne steg med 582.000 kr. til i alt 12,72 mio. kr. for første kvartal i år.

Fastholder forventningerne

Til trods for det forbedrede resultat i den tidligere kriseramte bank, fastholder Totalbanken forventningerne til en basisindtjening på 30-35 mio. kr.

"Selv om basisindtjeningen i første kvartal realiseres bedre end forventet, fastholdes forventningen til året indtil videre uændret i niveauet 30-34 mio.kr., idet basisindtjeningen forventes realiseret i den øvre del af intervallet. Aktiviteten med omlægning af realkreditlån har været særlig høj i første kvartal, hvor forventningen for året var en mere jævn fordeling," skriver banken i sit regnskab.

Totalbanken henter ny kapital og opjusterer

"Når vi fastholder forventningen for året, skyldes det, at aktiviteten med omlægning af realkreditlån har været særlig høj i første kvartal, hvor forventningen for året var en mere jævn fordeling," siger Ivan Sløk i en pressemeddelelse.

Totalbanken, der i forbindelse med finanskrisen i en periode havde en meget spinkel solvensoverdækning, er ved aflæggelsen af første kvartalsregnskab i 2015 oppe på en solvensoverdækning på mere solide 6 procentpoint. Det flugter således fint med bestyrelsens målsætning om en overdækning på minimum 5 procentpoint.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også