Regnskab: Totalbanken med voksende overskud - og øgede nedskrivninger

Det vestfynske institut må se udlånet falde med 6 pct., men er glade for en stigende basisindtjening. Indfrielsen af dyr statslig kapital er motoren bag den forbedrede basisindtjening. (Opdateret 13.05)
Foto: Carsten Andreasen
Foto: Carsten Andreasen

Totalbanken, der for nogle år siden solvensmæssigt var ganske presset, begynder efterhånden at kunne trække vejret fuldstændig ubesværet.

Det fremgår af bankens regnskab for tredje kvartal, hvor der samtidig er nye oplysninger om bankens kapitalmæssige situation. Salget af DLR-aktier batter virkelig noget, og det har for alvor løftet banken væk fra den streg, der definerer om man kapitalmæssigt er i god form eller ej.

Selve resultatopgørelsen i regnskabet indeholder ikke de store overraskelser. Det mest bemærkelsesværdige er, at nedskrivningerne på 9-månders basis er steget til 30,9 mio. kr. i forhold til 23,2 mio. kr. i samme periode sidste år. Det er et tilsynsbesøg tilbage i april, der rammer Totalbanken, hvor Finanstilsynet gennemgik de største engagementer.

Trods de øgede nedskrivninger kan Totalbanken melde om en voksende bundlinje. Den er marginalt højere med 8,7 mio. kr. efter årets første ni måneder. Den stigende indtjening bunder primært i, at renteudgifterne er faldet med 16,2 pct., hvor dyr statslig kapital er indfriet, mens der er pres på toplinjen i banken, der dog kun falder marginalt med 2,5 mio. kr. til renteindtægter i årets første ni måneder på 75,3 mio. kr. Også udgifterne til personale og administration stiger. De er steget en lille mio. kr. og lander på 49,5 mio. kr.

Kapitalmæssig luft

Udlånet falder tilbage i det Aarup-baserede institut, men det gør knap så meget, skriver Totalbanken i regnskabet.

”Bruttoudlånet før nedskrivninger viser i forhold til udgangen af 2013 et fald på 96 mio.kr. (6 pct.) til 1.620 mio.kr., hvilket anses for tilfredsstillende, da Banken fortsat nedbringer specifikke større erhvervsengagementer. Banken har en god tilgang af nye kunder, hvor langt de fleste kommer efter anbefaling fra bestående kunder,” skriver Totalbanken.

Men det er som sagt på kapitalfronten, at der for alvor er grund til at være glade i Totalbanken, der kan noterer et faldende solvensbehov, der er på 11,1 pct. med udgangen af tredje kvartal. Det behov skal holdes op mod en solvensprocent, der ganske vist er faldende, men den lander på 15,3 pct. med udgangen af tredje kvartal, hvormed der er en overdækning på mere end 4 pct.point.

Og oveni skal så medregnes salget af DLR-aktier for 21,8 mio. kr. Disse blev solgt efter den 1. oktober, så her kommer yderligere 1,1 procentpoint til solvensen. Det løfter solvensen op i 16,4 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også