Kun få butikker har planer om at sige farvel til kontanterne, som regeringens udspil til en ny vækstplan åbner mulighed for.

De store aktører i detailhandlen vil fortsat modtage knitrende sedler og klingende mønt, selv om det er besværligt og dyrt at håndtere kontanter i modsætning til plastkort og andre elektroniske betalinger.

Derimod ventes en række mindre butikker at indføre pengeløse forretninger som en del af et moderne koncept, som henvender sig til unge og særlige målgrupper.

Regeringen lægger i udspillet til en vækstplan, som blev præsenteret for et par uger siden, op til et treårigt forsøg med pengeløse butikker. I den periode skal det ikke som i dag være lovpligtigt at modtage kontanter.

Kan uddø på langt sigt

En ekspert i detailhandel vurderer, at det især er de mindre butikker, som vil benytte sig af muligheden.

»Pengeløse butikker bliver ikke et udbredt fænomen lige med det samme. En række små butikker vil afskaffe kontanterne, men de fleste vil følge udviklingen nøje. Omfanget af kontante betalinger er reduceret voldsomt i de senere år, og det vil fortsætte, så på længere sigt kan man godt forestille sig, at kontanter som betalingsform vil uddø,« siger Flemming Birch, ekspert i detailhandel og partner i Birch & Birch.

Formålet med forsøgsperioden er at fjerne en barriere for vækst ved at give butikkerne mulighed for at udvikle nye koncepter og slippe for ekstra omkostninger. Kontanter er nemlig en dyr og tidskrævende betalingsform for butikkerne.

Pengene skal tælles, og de skal afleveres i banken. Pengeinstitutterne er ikke glade for at modtage en sæk med kontanter, og ofte skal butikkerne betale for bankens håndtering. Der er også større risiko for svind og fejl.

Ingen revolution

Både Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk har advaret mod at lempe reglerne, fordi det vil gøre hverdagen sværere for mennesker, som ikke har dankort. De vurderer, at det især er ældre mennesker og svage grupper, som vil blive berørt.

Dansk Erhverv har kæmpet for at få lempet reglerne, så butikkerne lovligt kan afvise at modtage kontanter. Men organisationen har ingen forventning om hurtige ændringer.

»Der bliver tale om en evolution og ikke en revolution. Butikkerne lever af kunderne, så kontanterne vil forsvinde i takt med, at kunderne er klar til det. I Sverige har detailhandlen allerede mulighed for at droppe kontanterne, men det sker drypvis,« siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Han forventer, at en række forretninger vil skifte til betaling med kort eller mobile enheder for at differentiere sig. Det kan være butikker, som henvender sig til et ungt publikum eller målgrupper, hvor man i stor stil betaler pengeløst.

Dyrt med kontanter

Nationalbanken har tidligere beregnet, at det i gennemsnit koster 3 kr. at gennemføre en betaling med dankort, mens en kontantbetaling koster samfundet 7 kr. pr. transaktion. Der et altså penge at spare for butikkerne og for samfundet, hvis færre betaler kontant.

»Det er hulens dyrt for butikkerne at håndtere kontanter, så butikkerne vil gerne slippe for det. I mange butikker er det op mod 80 pct. af kunderne, som betaler med dankort eller kreditkort. Andelen vokser år for år, så på et tidspunkt er kunderne klar til pengeløse butikker,« siger Jens Birkeholm, direktør i Dansk Detail.