Vistoft Sparekasse skal reddes af investor

Bestyrelsesformand i Vistoft Sparekasse på Syddjurs beklager overfor garanterne, at deres midler indefryses på grund af den alvorlige kapitalsituation i sparekassen. Genopretningsplan baserer sig på investor, der skal komme med en stor pose penge.

"Det er en ulykkelig situation, som vi ikke har set komme. Jeg beklager ikke mindst overfor garanterne. Men det er ganske enkelt et krav fra Finanstilsynet, at garantindskuddene indefryses under det skærpede tilsyn," siger formand Peter Hvidkjær fra Vistoft Sparekasse til Århus Stiftstidende.

Finanstilsynet offentliggjorde i går en særdeles kritisk rapport efter et besøg i februar og marts hos Vistoft Sparekasse. Der var alvorlig kritik af de fleste forhold i sparekassen, blandt andet den altafgørende kreditgivning, og Finanstilsynet bad sparekassen nedskrive 17,7 mio. kr. på lånebogen - det skal ses i sammenhæng med et udlån på 118 mio kr.. Altså skal der nedskrives på ikke mindre end 15 pct. af udlånene.

Århus Stiftstidende skriver samtidig, at "der er lavet en genopretningsplan, som i første række hviler på et stort indskud fra en ny investor."

Hvis sparekassen skal kunne matche sit individuelle solvensbehov skal der hentes 15,7 mio. kr.

"Tilsynets udmelding om lånesikkerheden er virkelig en overraskelse for os. Men vi må erkende, at vi ikke har været skarpe og hurtige nok til at opdatere og justere vores kreditter. Derfor arbejdes der ihærdigt på at finde en løsning. Aktuelt fortsætter bankens drift, og vi har god tid til at finde en løsning. Men af hensyn til blandt andre garanterne vil vi naturligvis gøre alt for at normalisere situationen så hurtigt som muligt," siger bestyrelsesformand Peter Hvidkjær til Århus Stiftstidende.

 

Lokal konkurrent åben for fusion med Vistoft Sparekasse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også