Kolding: Danske kommunikerede for meget

Danske Bank kommunikerede nok for meget, lyder det fra bankens fyrede topchef, der også fortæller, at han fortryder at have skrevet en leder.
Foto: MIK ESKESTAD
Foto: MIK ESKESTAD
AF CHRISTIAN SEHESTED

I sin første længere offentlige optræden efter fyringen i Danske Bank er der ikke megen tvivl at spore hos Danske Banks tidligere topchef, Eivind Kolding.

Kommunikationen i banken gik galt.

Kolding deltager i en paneldebat i Dansk Kommunikationsforening om bogen ’Sagt fra toppen’, der blandt andet indeholder et interview med Kolding om hans syn på retorisk lederskab. Bogen udkom, før Eivind Kolding forlod Danske.

Med i panelet er også Nationalbankdirektør Lars Rohde, TV2-direktør Merete Eldrup og pensioneret skoleleder Lise Egholm.

Seancen varede mere end en time og Kolding nævnte ikke Danske Bank direkte. Men ved den efterfølgende debat blev panelet nemlig spurgt, om de ikke ville nævne nogle af deres kommunikationsfejl.

Klumme: Thomas Borgen kan det Lars Løkke Rasmussen ikke kan 

Ville gerne fortælle om fejl

Det ville Eivind Kolding gerne.

”Det er klart, at Danske Bank har haft utroligt svært ved at komme igennem med sine budskaber. Det analyserede både vi og mange andre en del på, og spørgsmålet er så, om det er dårlig kommunikation, eller om det er dårligt kommunikeret i det hele taget. Den konklusion, jeg sidder tilbage med i dag er, at vi nok ikke skulle have kommunikeret helt så meget. (..) Det har været svære vilkår for Danske Bank, og det kunne have været gjort bedre,” lyder det fra Eivind Kolding ved paneldebatten.

Han peger videre på, at travlhed på andre fronter nogle gange kan føre en leder ind i en PR-storm, det kan være svært at komme ud af:

”Jeg har været i situationer, hvor man har travlt, og man så lige bliver præsenteret for en leder, de lige har skrevet, og man lige skal tale i et video-klip. Nogle gange bliver mange fanget i et at gøre det, selv om man tydeligvis ikke selv er overbevist. Så kan man godt spille med, men det bliver ret hurtigt opfanget af omgivelserne. Og så kører kommunikationstoget, uden du nødvendigvis kan komme ud af det.”

Eivind Kolding skrev som chef for Danske Bank en leder, der efterfølgende blev udlagt som en undskyldning for bankens ageren under finanskrisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også