Nordea flytter til Ørestaden

Som FinansWatch tidligere har beskrevet skal Nordea i Danmark rykkes fra den nuværende position tæt ved Knippelsbro til Ørestaden. Der har arkitektstuen Henning Larsen tegnet banken et nyt hovedkvarter, lyder det fra banken. Opdateret.
Foto: Henning Larsen Architects
Foto: Henning Larsen Architects

Som FinansWatch tidligere har beskrevet peger pilen mod Ørestaden for Nordea. Det bekræfter banken nu i en meddelelse.

"Nordea har besluttet ikke at forlænge lejeaftalen på Torvegade og arbejder på i stedet på at kunne flytte en del af hovedkontorsfunktionerne til nye, moderne og billigere kontorlokaler i Ørestad inden udgangen i 2016. Nordea Ejendomme har derfor indgået en optionsaftale med By & Havn om køb af grund til byggeriet i Ørestad Nord," lyder det i meddelelsen, der fortsætter:

"Ørkenfortet", Nordeas bygning på Torvegade, som er en af Nordeas hovedsædebygninger ved Knippelsbro i København, er utidssvarende og skal gennemgå en omfattende renovering. Nordea har brugt anledningen til at se nærmere på, hvordan banken bedst muligt kan huse hovedkontorsfunktionerne i Danmark fremover. Det er besluttet, at banken ikke forlænger lejeaftalen med ATP Ejendomme, som ejer Torvegade. En del af hovedkontorsfunktionerne flyttes i stedet til nye lokaler i Ørestad."

Det får følgende kommentar med på vejen fra landechef i Danmark Michael Rasmussen i meddelelsen.

Plads til 2200

"Vi arbejder på at kunne flytte ud i nye topmoderne bygninger med nutidige og effektive rammer, som fremmer samarbejde. Derudover kan det nye kontorkompleks reducere bankens omkostninger markant," lyder det fra bankchefen.

Københavns overborgmester glæder sig også over handlen.

”At skabe vækst og beskæftigelse i København er helt afgørende. Derfor er det meget glædeligt, at Nordea vælger at placere deres nye domicilbygning med i første omgang cirka 2.000 arbejdspladser i Ørestad Nord,” siger Frank Jensen i en separat meddelelse.

Det er tegnestuen Henning Larsen Architects design, der har tegnet forslaget til bygningerne i Ørestaden, der skal ligge tæt på DR Byen. Planen er, at 40.000 m2 med plads til mellem 1800 og 2200 medarbejdere skal stå klar i 2016. Bygningerne skal blandt andet huse hvad Nordea beskriver som Nordens største trading floor.

Der er mulighed for at bygge yderligere 30.000 m2 til i Ørestaden. I takt med at Nordeas øvrige lejemål udløber vil banken overveje om flere funktioner skal rykke til Ørestaden.

 

Tidligere:

Nordea overvejer fortsat hovedsæde-placering i Ørestaden 

Nordeas flytteplaner peger mod Ørestaden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også