Banknordik med til Bernsteins snævre forårsfest

Kun tre banker har offentliggjort deres deltagelse i første vindue af Nationalbankens treårige udlånsfacilitet, der blev benyttet overraskende lidt.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

Danske Bank stod for det meste med 15 mia. kr. Vestjysk Bank er med på legen uden at sige for hvor meget. Og så låner Banknordik 800 mio. kr. ud af de 18,9 mia. kr., et ukendt antal danske banker i dag har trukket på Nationalbankens treårige lånevindues første åbning af to i alt.

”Vi har ikke et behov for at bruge den nye lånemulighed. Men ved at optage lånet på DKK 800 mio. i Nationalbanken bliver vores stødpude tykkere i de kommende år, og vi behøver ikke være med til at byde renterne på aftaleindlån op. Det er god økonomi for os og de andre banker, der benytter sig af lånemuligheden, og samtidig er ordningen hensigtsmæssig for samfundsøkonomien,” skriver Banknordik topchef Janus Petersen i en meddelelse, hvor banken også gør klart, at man hverken forventer at tabe eller vinde synderligt på at placere den ekstra likviditet.

"Banknordik påregner at kunne placere den øgede likviditet på vilkår, som i det væsentlige svarer til lånerenten. Den regnskabsmæssige virkning forventes således at være nogenlunde neutral," lyder det i meddelelsen, der også gør klart at den færøske bank endnu ikke har bestemt sig til, om man også vil trække på låneordningen igen til efteråret.

 

Mere:

Femten lånte milliarder gjorde danske fire mere værd

Ringe interesse for Bernsteins lån

Sydbank: Vil fortsat holde os fri af statspenge

Nationalbanklån: Vestjysk låner både i dag og til september

Danske: 2012-funding på plads med Bernstein-lån

Danske trækker 15 mia. på Bernsteins ordning

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også